Skriv en kommentar
Den nystiftede københavnske filmfestival ville ikke være meget festival uden en lige så nystiftet pris – ’Den Gyldne Svane’, som mere internationalt klingende lyder ’The Golden Swan’. 14 film er indstillet i de 6 kategorier, der åbner muligheden for at hjemføre en af de gyldne statuetter – nemlig bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige skuespiller, bedste mandlige skuespiller, bedste manuskript og bedste fotografering.
De 14 film vises ikke overraskende i løbet af festivalen og er ’Trillingerne Fra Belleville’ (Frankrig), ’Facing Windows’ (Italien), ’Himmelfald’ (Norge), ’Hungarian Beauty’ (Ungarn), ’Kiss of Life’ (Storbrittanien), ’Salmer Fra Køkkenet’ (Norge), ’S 21, The Killing Machine Khmer Rouge’ (Frankrig), Bagland (Danmark), ’Shattered Glass’ (Tyskland), ’Soldiers Of Salamina’ (Spanien), ’Drengene Fra Skt. Judes’ (Irland), ‘Manden Bag Døren’ (Danmark), ‘Afgrunden’ (Danmark) og ‘Zus & Zo’ (Holland).
I dagens program kunne den noget dystre og sjælerensende ’Kiss of Life’ indsnuses. Filmen fik en pæn modtagelse i Cannes tidligere på året, men det er nok tvivlsomt om filmen er blandt vinderne til onsdagens prisuddeling. Historien om Helen,en plaget mor til to og hustru til en bortrejst nødhjælpsarbejder med base i det borgerkrigshærgede ex-Jugoslavien, er til tider stæk og uforsonlig. Mens hun forsøger at få familielivet til at gå op i en højere enhed, ender hun som trafikdrab i statistikkerne og kan ikke give slip. Men det er en sjusket affære. En usleben diamant. Fortælleren roder historien ud i et unødvendigt kaos. Vi springer frem og tilbage mellem drøm og virkelighed, nutid og fortid, her og der og allevegne – og det til den helt store guldmedalje. Det er forstyrrende for fortællingen og gør, at gassen går af ballonen.
Et stærkere bud på en pris er ’Manden Bag Døren’. Hvis ikke for bedste film – ja så må Per Oscarsson i rollen som Svends far da være selvskrevet. Hans skuespil er så rystende stærkt, at han får en befippet Nicolaj Coster-Waldau til at ligne bambi på glatis. Og så skal det da også lige klemmes ind, at historien er helt i orden. At den er baseret på en virkelig hændelse, gør den ikke mindre appetittelig. Svend er udsmider og Lizzie er bartender på det samme diskotek. De er også kærester og bor sammen. Men de lever ikke i fryd og gammen. Svend er sygeligt jaloux. Han er sikker på, at kæresten spreder ben for Gunnar, der i øvrigt er bøsse. Og så er der Svends far. Endnu et forstyrrende element i hans snævre univers. Faderen er dybt utilregnelig og grænser sig til det psykotiske. Og på den baggrund falder æblet jo ikke så langt fra stammen – eller gør det? Under alle omstændigheder beslutter Svend, da faderen dør, at opfylde hans sidste ønske – en motorcykeltur til hovedstaden. Mere skal der ikke til. En god historie garneret med visuelt animerende mellemspil og blændende skuespil rækker. Og kigger vi fremad mod onsdag i næste uge, er det da ikke utænkeligt, at ’Manden Bag Døren’ løb med en pris eller 2.
