Da en kategori 5 orkan rammer Florida, skynder Haley (Kaya Scodelario) sig hjem til sin far Dave (Barry Pepper), da han ikke længere svarer på beskeder. Her finder Haley sin far kvæstet og fanget i husets krybekælder. Samtidig med at orkanen bliver værre og værre og vandmasserne stiger, står de to over for en endnu større trussel, der lurer under overfladen. Noget som er sultent.
Det er vel næppe nogen hemmelighed, hvad der lurer under overfladen i gyserfilmen Crawl; glubske og skrupsultne alligatorer. Instruktøren bag denne bidske film er Alexandre Aja som har produceret filmen sammen med Sam Raimi.
Gyserfilm med farlige dyr er bestemt ikke nogen nyhed, og man skulle syntes at fornyelsen af denne genre ikke er nem. Alfred Hitchcock gjorde det med fugle i Fuglene (1964) og Steven Spielberg med hajer i Dødens Gab (1975). For eksempel bød 90’erne på kæmpeslanger i Anaconda, krokodiller i Lake Placid (1999) og hajer igen i Deep Blue Sea (1999). Og det er kun en promille af de mange film med naturlige og overnaturlige dyr.
Aja har også selv været i genren med den beslægtede Piranha 3D, som undertegnet selv synes var uhyrlig åndsvag morsom. Derudover har han efterhånden stadfæstet sigt navn som gyserinstruktør med genindspilningen af The Hills Have Eyes (2006), Mirrors (2008) og Haute tension (2003).
En af Crawl kvaliteter er, at filmen holder sig forholdsvis meget indenfor en realisme, som sjældent ses i gyserfilm med farlige dyr. Alligatorerne agerer realistisk ved ikke at flå menneskerne til kødsovs, men i stedet angriber de blot for at beskytte deres territoriet. Derudover er der ikke bruge 280.000 liter som i Piranha 3D, men kun i mængder der er nødvendige.
Andre ting som Crawl lykkedes med er den simple idé at fange to karakterer i et lille afgrænset sted og tilsætte noget farligt. Dette klaustrofobisk greb er et af gysergenren mest effetkive virkemidler. Derudover er vores kvindelige hovedperon en, som har ben i næsen. Det er rart at se en handlekraftig heltinde i en gyserfilm, som ellers er en genre, der har for vane at portrættere heltinder som forvirrerede og ubeslutsomme skrigeballoner. Og positivt at filmen holder sig til 88 minutters spilletid - hverken 1 minut og for lidt eller for længe.
Men hvad filmen ikke formår er, at den forbliver platonisk. Udover en simpel konflikt om et lidt betændt far-datter-forhold, giver filmen ikke meget andet end overlevelseshistorien. Karaktererne mangler i den grad dybde og selvom det er popcornfilm med ren underholdning, kunne man godt have givet skuespillerne lidt mere. Crawl er en intensiv gyserfilm, som er letfordøjelig – ligesom de karakterer alligatorerne konsummere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.