Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Små tyve år er der gået siden Stephen King og George Romero sidst slog hovederne sammen om antologien ”Creepshow 2”. Ingen af de herrer har noget at gøre med efternøleren her, der tværtimod er lavet af instruktørduoen bag det efter sigende horrible Romero-spinoff ”Day Of The Dead 2: Contagium” fra forrige år.
Men er der så noget at komme efter eller har vi bare at gøre med et billigt plagiat forsøgt solgt på det populære navn? Svaret må være både og, for ”Creepshow III” veksler meget mellem små, velfungerende øjeblikke og latterligt tåbelige sekvenser. Der er mere lort end lagkage, men fra tid til anden dukker en original ide eller en velfungerende sekvens op og det gør det endelige resultat omend forglemmeligt, i hvert fald nogenlunde underholdende.
Ligesom i de andre er der tale om en lille antologi af historier der forsøger at kombinere humor med horror. Fem historier af forskellig længde og med en animeret intro og outro (animeret er næsten for stort et ord at bruge for det bras der indkapsler historierne, men lad nu det ligge) – nøjagtig som man kunne forvente. Af de fem historier skal man kigge langt efter de guldkorn der kendetegnede de to første bind i Creepshow-serien. Væk er Romeros kyniske ironi og komiske timing, Kings valg af sære monstre og det fælles glimt i øjet der gjorde flere af historierne fra i sær ”Creepshow 2” til små komiske højdepunkter. Tilbage er instruktør-duo Ana Clavell og James Dudelsons noget mere usammenhængende manuskript, båret af ligegyldig instruktion og et hold af uprøvede skuespillere.
Som nævnt skinner små glimt af humor dog igennem fra tid til anden og her skal de to sidste historier nævnes. I ”The Professor’s Wife” bliver to gamle mønsterelever inviteret til deres gamle, geniale professors brullyp og inden længe er de overbeviste om at den unge, kommende brud i virkeligheden er en robot. Blodigt og morsomt bliver det da de bogstavelig talt begynder at skilde hende ad for at finde en sagnomspunden on/off knap. Historien slutter dog før den rigtig er kommet i gang og masser af forviklinger, som ellers kunne have været vældig morsomme, bliver forbigået. Et andet højdepunkt er den afsluttende historie om en egoistisk og grov narkoman-læge, der hjemsøges af en hjemløs mand med en spøgelses-hotdog. Historien er båret af filmens absolut bedste skuespil-præstation og er den eneste sekvens der bare til dels minder om de andre film i serien.
De resterende tre historier er tåbelige, eneste morsomhed værende ”Alice”, hvis muterede pige fik mig til at tænke på den japanske humørbombe ”Mermaid in a Manhole”. Generelt er niveauet lavt og nogle gange direkte hånligt overfor de velfungerende forgængere. ”Creepshow 3” skal kun ses hvis man kan acceptere diletantisk skuespil, også fra hovedrollerne, hvis sløj klipning uden sans for timing, fuldstændig ikke eksisterende stemning og den slags tiltaler en (og det kan det godt, der er mange ufrivillige grin at få) eller hvis man er så stor fan af de forrige film at man bliver nødt til at se den. Vil man gerne se en god gyser eller en god komedie, så er der masser af bedre titler ude for tiden.
Billede og lydsiden fejler ikke noget, men virker ærlig talt meget direkte-til-video agtig i kvaliteten. Matte, flade billeder og en anonym lydside gør ikke det store for at højne oplevelsen.
Bonusmaterialet begrænser sig til en nogenlunde informativ, men meget skulderklappende 30-minutters bag-kameraet dokumentar og en stribe billedgallerier.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Another World Entertainment.
