Dansemyggen Dagmar danser til skovorkesterets glade musik, mens hun bager på den nysgerrige cykelmyg Egon. Men Egon vil hellere cykle ud og se den vide verden end kissemisse på et leje af mos.
Men på Egons færd ud i verden møder han den onde myredronning Dominella og hendes hidsige røde myrehær. De blå myrer er blevet fortrængt fra deres tue af Dominella, der har dræbt deres dronning. Men med Egon på cykel, Dagmar med charmerende dans og en lille flok forvirrede blå myrer skal friheden igen vindes for de blå myrer. Undervejs må Egon og Dagmar forbi en bikube med et overflødighedshorn af honning og forbi den store by, hvor gadens insekter hersker.
Det er makkerparret, bestående af den fabulerende forfatter Flemming Quist Møller og tegneserietegneren Jannik Hastrup, der har stukket hånden ned i fortællingernes honningkrukke for at give os lidt at more os sammen med. Fortællingen er således præget af de tos letgenkendelige streg, som de sammen spandt ”Bennys Badekar” (1971) over. Filmen her er således bygget over Quist Møllers fascinerende billedbøger om cykelmyggens eventyr, og finder igennem samarbejdet mellem de to tegnefilmslegender en ganske finurlig fabulerende form.
Jannik Hastrup er dansk tegnefilms charmerende Cirkelinefader og i samarbejdet med Qvist Møller har det to vagt en god historie til live med deres naivistiske streg, der sætter historien i centrum.
Befolket af et rigt univers af fjollede, sjove, dumme og dominerende insekter fortæller filmen en opbyggelig historie, der hylder glæde, humor og frihed.
Stemmerne er indtalt af et hav af kendte ansigter såsom Lisbeth Dahl, Ole Thestrup, Kim Larsen og Ellen Hillingsøe for nu blot at nævne nogle enkelte. Egons stemme står Fabian August Harlang for, mens Dagmar har fundet et naturligt leje i Selma Quist Møllers bløde pigestemme, derudover er det ret sjovt at opleve den oplagte Angoradreng Espen Pretzmanns vokal som soldatermyren Harald. Stemmeuniverset fungerer hele vejen igennem, og ligheden mellem nogle af tegneseriefigurerne og deres stemmeforlæg er ret sjovt at ligge mærke til.
På vores kugleramme står der derfor et ret succesfuldt resultat tilbage. Filmen om Egon og hans venner er således en rigtig fin familiefortælling, der bliver krydret fint af charmerende musiknumre og sjove dialoger. I filmsalen vil mor og far finde meget af hygge sig over, mens børnene formentligt både vil grine og fnise, mens de lever sig ind i det fantasifulde insektunivers.