Skriv en kommentar
”Le Misanthrope” mere en tragedie end komedie
Teaterstykket Le Misanthrope er skrevet på versemålet Alexandriner, hvor der skriftes mellem 12 og 13 stavelser i versene. Stykket falder i fem akter og har samme komposition som en klassisk tragedie med de tre hovedprincipper: Tid, sted og handling/fremdrift. I de fleste af tekstpassagerne er stilen, sprogbrugen ’soutenu’ (borgerlig, høj stil) . Teaterstykket blev første gang opført ved ’théâtre du Palais-Royal’ den 4. juni 1966 i Paris .
Den romantiske poet og dramatiker Alfred de Musset udtalte sig om i 1840 efter at have set stykket, at: ”Selvom man kommer for at more sig, så bør man græde i stedet”. Det franske citat ”Lorsqu’on vient d’en rire, on devrait en pleurer!” (Musset 1840).
I filminstruktør Philippe Le Guay’s tolkning af Molières teaterstykke træder hykleriet/dobbeltmoralen, fejheden, kompromisløsheden frem på en sanselig og nærværende måde. De bliver næsten ’mærkbare’ og er internaliseret i filmens to hovedpersoner fra begyndelsen, både når de spiller skuespil, diskuterer, morer sig, spiser, drikker, cykler. I alt hvad de foretager sig, bliver der insinueret ’at noget er på spil’ dvs. venskab, troskab og loyalitet/tillid.
Den talentfulde, berømte skuespiller Serge Tanneur (Fabrice Luchini) har trukket sig bittert tilbage fra rampelyset. Han bor på Île de Ré. En ø i Atlanterhavet ud for byen La Rochelle. Der er en bro, som forbinder øen til fastlandet, hvilket irriterer Serge. Den lidt yngre skuespilkollega, Gauthier Valence (Lambert Wilson), som er på toppen af sin karriere, kommer anstigende efter 5 år, hvor de ikke har set hinanden. Gauthier tror at kunne få opfyldt sit ærinde hos Serge på den planlagte tid, men han tager grueligt fejl. Han kommer for at tilbyde Serge rollen som Philinte i Molières teaterstykke ”Le Misanthrope”. Philinte er ven til hovedrolleindehaveren, Alceste. Rollen Philinte er på fransk ’le seconde rôle’ i stykket, da Philinte kun er med i fem scener. Hverken Serge eller Gauthier vil nøjes med rollen som Philinte. De indgår dog et midlertidig kompromis, mens de øver. De slår plat og krone. På den måde kommer de til at spille begge roller.
Filmen strækker sig over en uges tid, hvor de øver og intriger opstår.
Mester-lærlinge-forholdet
Allerede ved filmens begyndelse er mester-lærlinge forholdet formet. Serge taler om, at skuespilbranchen er vulgært, råddent, lumsk. Hvortil Gauthier svarer, at det ikke er alle skuespillere, der er sådan og siger: ”Je me comporte bien” (Jeg opfører mig ordentligt/jeg er et anstændigt menneske). Han stiller sig op foran Serge som en elev, der gør honnør.
Et andet eksempel på dette forhold er deres diskussion om fremførelsen og udtalelsen af replikkerne. Gauthier har hele tiden i baghovedet, at han skal spillle for et moderne publikum, så han gør sig ikke så stor umage med utalelsen og sætter nogle gange et andet ord ind end det der står. Serge er dybt uenig. Han forklarer, at et teaterstykke af Molière er en musikalsk struktur. Det er organisk og intet kan tages ud, tillægges eller laves om. Deres diskussion ender i et konkret eksempel, som senere får fatale følger for Gauthier. Replikken hvor ordet ’effroyable’ (skrækkelig, rædsom) indgår, begår Gauthier konstant den samme fejl samt går i stå. Gauthier siger ’indivisble’ (udelelig) og ’effrayante’ (forfærdelig) i replikken: ”Oui, ja’i concu pour elle une effroyable haine” (ja, jeg føler for hende et skrækkeligt had). Serge retter hver gang Gauthier, som til sidst i vrede siger, at han ikke er Serges elev og at Serge ikke er mesteren.
At indragge store tekstpassager fra et Molière teaterstykke og kile indmellem to skuespilkollegaer, som både beundrer hinanden og konstant stræber efter at udkonkurre hinanden, rammer filmen på fornem vis. Luchini og Wilson opfylder deres roller og viser menneskets sande ansigt. Det forhadte der kommer frem i ord og i blikket, når konkurrencen sætter ind eller hele tiden befinder sig lige bag facaderne. Filmen berører med Molières ”Le Misanthrope” det der står på spil, når hverken venskab, troskab, loyalitet ikke oprigtigt opstår i en relation mellem to mennesker.
