Skriv en kommentar
Ja, tempoet er allerede sat fra første nummer, hvor drengerøvene på bedste rockmanér har pudekamp på drengeværelset og skyder festen i gang med ’Sleeping My Day Away’. Bandet, der af retten i guds eget land fik forbud mod at kalde sig Disneyland After Dark, har nu ikke sovet i timen.
Nu hedder de bare D:A:D, når det nu ikke kan være anderledes. Og det er de sikkert også fløjtende ligeglade med. For det har nok ikke ændret synderligt på et habilt og stabilt pladesalg de sidste tyve år garneret med udsolgte koncerter og status som fast husorkester på Roskilde Festivalen op mod årtusindeskiftet. Og det kan Bush og lovens højre hånd trods alt ikke lave om på. Næste hitpotentiale i videojukeboksen er den skizofrene ’Bad Craziness’, som de mest hardcore fans nok vil huske lagde fundamentet til en turné i starten af halvfemserne, hvor det faste sceneinventar bestod af en kingsize-sofa og en ditto gulvlampe.
Det er fra den ene yderlighed til den anden. Fra det bløde til det hårde. Fra de tunge og svedige rockdrypperter a la den tonstunge ’Helpyourselfish’ og ’Reconstrucdead’, hvor Danmarks bedste husorkester slås med de islandske geysere, til de stille ballader a la den dommedagsprofetiske ’Grow Or Pay’ eller den umanerligt smukke ’Laugh’n’a ½’, der vel at mærke kun bliver endnu smukkere, når den skråles af tre tusinde stive fadølsbranderter i en dampende varm KB-hal fra dengang bandet stadig befandt sig i ungdommens vår og risikerede det hele. Det er en skæv blanding af nyt og gammelt, blødt og råt. Og på en eller anden måde – og det er ikke kun indpakningens skyld – fungerer det overvældende godt. Det er som et forfriskende pust mellem efterårsstormene og de kolde nætter, mens den danske rockscene pt. ikke har så forfærdeligt meget at byde på og tilsyneladende allerede er gået i vinterhi. Så er ’Good Clean Family Entertainment You Can Trust’ en rar lille stikpille til familieunderholdningen og de kolde vinteraftner, mens vi venter på rockrakettens næste udspil.
Hvis der endeligt skal kastes lidt malurt i et bæger, der er ved at flyde over med smukt koreograferede musikvideoer, stemningsfyldte live-klip og teatralske dramaer - hvor instruktørstolen i et par tilfælde endda har været overdraget til stuntbavianen Lasse Spang Olsen - så kunne lidt flere live-numre straks have gjort denne utilgivelige handling til skamme. Bandet er Danmarks bedste på plade, nuvel. Men live er de Verdens bedste.
Og de ved det. Det er også derfor, de har haft modet til at samle denne mængde milestensmateriale, der dækker en tiårig periode fra ’85 til ’95 og giver et nøgternt billede af et rockorkesters udvikling fra kopunkere til ballademagere. Men det antyder også, at bandet kan så meget andet, som vi ikke får lov til at smage i denne omgang. Hvad blev der for eksempel af ’Black Crickets’ og den ørehægende ’Call Of The Wild’? Men når vi rammer 2005, bliver der måske plads til en fortsættelse i milestenssamlingen. Man har lov at håbe.
Playlist : Sleeping My Day Away
Bad Craziness
Helpyourselfish
Jihad
Grow Or Pay
Reconstrucdead
Girl Nation
Laugh’n’a ½
I Won’t Cut My Hair (live)
Marlboro Man
ZCMI
Lords Of The Atlas
Ride My Train (live)
Ill Will (live)
It’s After Dark
Counting The Cattle (live)
Bonus :
Empty Heads
Home Alone 4
DVDen er venligst stillet til rådighed af Capitol Records.
