Skriv en kommentar
Vilkårene er hårde for den unge Anna (Noomi Rapace), der er flygtet fra Sverige/Malmø, til et socialt bolig byggeri, voldtaget af sin kæreste, og har lagt forældrene bag sig, som sikkert ikke forstår hende.
Nu er barnet født, og de hårde odds, ramler sammen for Anna, der virkelig prøver at pleje barnet. Barnet skriger, og Anna magter det ikke. Selv til audition, hvor hun skal aflægge prøve, og frustrationen, udmattelsen er ved at få tag i hende. Mangel på søvn, hendes nye liv, ingen venner eller hjælp. Anna står helt alene. Til sidst tager afmagten og vreden over og en del barnet skal i bad, drukner hun det i karet.
Men tiden efter forvandles hendes liv til lethed, det begynder at lykkes for hende, men så langsomt træder mareridtet frem sammen med skyldfølelserne...
Staho´s andet filmudspil (første var ”Vildspor”, fra 1998) er en af de modige og dybe. Her bliver der løftet for et tabu, omkring det at være en dårlig mor, almindelige tanker som mange har, men som denne i filmen virkeliggøre. De gode ved filmen er den heller ikke er fordømmende. Den er meget objektiv, og feministisk skåret. Karakteren Anna gennemgår en længere forvandling filmen igennem, og
castingen til hovedrollen faldt meget heldigt ud, Noomi Rapace er en blændende skuespiller, som burde have en stor fremtid for sig inden for filmgenren. Hun har medvirker i flere teaterstykker på Dramaten i Stockholm.
Det er også lykkes at få et væld af danske skuespils stjerner med, specielt Cucik som transvestit er en sjov/interessant figur. Men alle blegner noget overfor Rapace, som med sit særegen udtryk virkelig for spillet sig selv helt ud.
”Daisy Diamond” er både hård som Haneke, men også blød som dansk metervare film, og lidt for langtrukkent i forhold til Anna´s forløb af selvransagelse. Der er mindelser om lidt tomgang, der kunne godt være skåret tættere til benet, det virker noget forudsigeligt.
En film der med sit budskab og præstationer burde tangere de fem stjerner, må her nøjedes med fire.
