Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Casper Christensen og Frank Hvam behøver efterhånden ingen introduktion for det danske publikum. De er lynhurtigt blevet landskendte via en lang række programmer, der skubbede grænserne for komik. Helt op til den første “Klovn” film har de to bevist, at grænserne konstant kan blive overskredet med manér. Derfor er det altid spændende, at se hvilke projekter de to kaster sig ud i. De har ikke meget mere at skulle bevise, men de skal naturligvis opretholde en vis standard, og ikke bare gå hen og levere dovne produkter. Det er så desværre det, de nu har gjort med “Dan Dream”. Filmen er baseret på den sande historie om verdens første el-bil og folkene bag den, men her stopper virkeligheden også. For det er jo en komedie, og Christensen og Hvam skal have lov til at udfolde deres vittigheder uden kreative barrierer. Resultatet er dog langt fra de to herrers resumé, og utroligt meget værre end jeg havde frygtet.
Med “Dan Dream” har Christensen og Hvam prøvet at skabe en vaskeægte dansk folkekomedie. Og Gud, hvor bliver det hele bare folkeligt! Humoren beskrives bedst som rædderlige kopier af Anders Thomas Jensens one-liners blandet med en misforståelse af charmen bag Dirch Passer og Ove Sprogøes film. Det stopper dog ikke her, for engang imellem dukker en vittighed op, der minder meget om det vi kender fra “Klovn”. Der er dog ikke noget originalt over dette, da alle disse vittigheder er opkog af tidligere bedrifter. Dog er det bemærkelsesværdigt at filmen det meste hen af vejen gerne vil være folkelig, men så pludselig overskrider nogle grænser, hvor børn bestemt ikke kan være med. Det er direkte usmageligt at blande disse to elementer, og svært at forstå, hvad målgruppen er. “Dan Dream” er for plat til de store og for lummer til de små. Når det kommer til plottets kunstneriske friheder, er det ligeledes svært at forstå dem, for de tilføjer intet af værdi til historien. Faktisk frarøver filmen historiens værdi. Filmen ender direkte formålsløs, da der ingen overordnet morale er, og ideen med fortællingen står hen i det uvisse. En ting er dog sikkert - jeg skal aldrig se det makværk igen!
Det er dog meget rart, at se Casper Christensen spille en anden rolle end en ekstrem udgave af sig selv. Som Thorkil Bonnesen kan man dog godt se, at manden ikke ligefrem er den store skuespiller. Selvom han unægteligt prøver at tilføje sin karakter en positiv værdi, er det virkelig svært at føle med ham, da han foretager alt for mange tåbelige valg. Christensen er simpelthen for karrikeret til at skabe sympati for Thorkil, og så vælter korthuset med ét. Frank Hvam slipper bedre afsted med sin fortolkning af Jens Knagstrup simpelthen fordi, at der ikke er den store forskel på ham og Frank i “Klovn”. Magnus Millang som Vonsil skal også lige nævnes, for sjældent har et comic relief været mindre sjov. Han kaster om sig med platte vittigheder og gudsjammerligt verbalt opkast, der alt falder igennem med et kæmpe brag, og efterlader filmen som en af de mindst sjove oplevelser, jeg har haft i årevis. Med sin kun halvanden times spilletid føles “Dan Dream” mere end dobbelt så lang som den nært beslægtede “The Wolf Of Wall Street” - og den var trods alt tre timer lang.
Billede & Lyd - 3/6
Lyden virker underligt flad hele vejen igennem. Om det er bevist for at tilføje filmen en nostalgisk 80’er stemning vides ikke, men det lykkedes ikke at skabe et lydunivers, der er værd at lytte på. 80’er sangene mangler bund, effekterne er diskante, men dialogen går derimod rent igennem. Billedet er for det meste fri for gryn, men pastelfarverne er knap så prangende.
Ekstramateriale - 1/ 6
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
