Skriv en kommentar
Pedro Almodovar har op i gennem 70-80’erne etableret sig et ry blandt de mest omtalte spanske instruktører, og har udviklet sig fra lavbudget-kortfilm til mere internationalt anerkendte film såsom Volver og Talk to Her. Almodovar har altid fokuseret meget på personlige forbindelser mellem individer og ikke mindst beskæftiget sig en del med seksualitet og anderledes kærlighedsforhold. Hvis man kigger tilbage på nogle af hans finurlige klassikere i starten af det nye årtusinde, er kvaliteten dalet væsentligt i den seneste tid. ’De Elskende Passagerer’ er hans nyeste skud på stammen, men hele konceptet lugter langt væk af en forældet instruktør på en dårlig dag.
Filmen følger besætningen på ruteflyet Peninsula Flight 2549 på vej mod Mexico, hvor en række excentriske karakterer viser sit sande jeg. Vi følger de homoseksuelle stewarder og piloter, den sadomasochistiske gamle dame og ikke mindst den 45-årige jomfru på jagt efter den største p*k. Da besætningen bliver opmærksom på, at landingsstellet ikke fungerer længere, cirkulerer flyet rundt i himlen, mens deres chance for at overleve bliver mindre og mindre. En masse sandheder kommer på bordet, og med risikoen for at dø inden for den næste time, bliver hele flyets first-class-loge et stort horehus.
Ja, hvis du ikke allerede har opdaget det, så er handlingen grænsende til grotesk og mærkelig. Filmen har slet ikke noget egentligt budskab, men fremhæver bare den feminine stereotypisering af homoseksuelle mænd, samtidig med at instruktøren febrilsk finder en undskyldning for at flette sex ind i billedet. Handlingen giver absolut ingen mening, da karakterenes småhistorier er ufyldestgørende og blot handler om homoseksuelle intriger mellem piloterne, porno-politiske sager og ikke mindst forholdet mellem en kvinde og en mand. Budskabet er ikkeeksisterende og hele konceptet er alt for vagt – de psykopatiske stewarder blander champagne med rusmidlet, meskalin, i forsøget på at berolige flyet uden deres tilladelse, og pludselig bliver filmen bare en psykedelisk hore-butik med groteske tømmermænd. Man har sine mistroiske tanker til instruktøren, da han mest af alt virker til at have taget sin egen del af rusmidlerne inden optagelserne. Filmen sejler rundt i ligegyldige interaktioner mellem skuespillerne og mærkelige baggrundshistorier.
Selve filmen minder om et forlænget afsnit af humor-serier såsom Allo! Allo!, hvor den sketch-prægede humor bedst passer sig til korte seancer. Forlænger man det til en hel spillefilm, bliver substansen mangelfuld, grotesk og intetsigende. Det eneste sjove i filmen er de homoseksuelle stewarders parodiering af det klassiske 80’er-hit I’m So Excited af The Pointer Sisters. Resten er filmen er et makabert makværk med seksuelle undertoner, som aldrig rigtig kommer frem til det egentlige budskab bag sex-akten. Hvorfor var kvinden stadig jomfru? Hvem havde en affære med hvem? Dette er blot få spørgsmål som står ubesvaret efter rulleteksterne – men med filmens niveau, er det ikke spørgsmål man har lyst til at få svar på.
Instruktøren er tydeligvis i festhumør på denne film og forsøger at skabe et billede af vores moderne samfunds dysfunktionelle menneskeskikkelser, men hele filmens egentlige budskab bliver i sidste ende blot en vanvidsfest for og bag kameraet. Selve filmen virker som en festlig, sprudlende fødselsdagskage med lys, som man ikke kan vente med at blæse ud, fortære og glemme igen. Filmen fortæller historien om en flyrejse, men selve projektet og dets meninger kommer aldrig fra jorden, og Almodovar formår langt fra at leve op til sine tidligere film i samlingen. Kan du lide at se en gruppe homoseksuelle stewarder fyrer den af til 80’er musik på et fly, som er fuldstændigt dopet med stoffer og liderlighed? Ja, så er du det rette sted, men er du derimod til lidt mere dybdegående og spidsfindig komik, skal du bevæge dig videre til næste film.
Bonusmateriale
Blandt ekstramaterialet finder man blot en lille kort dokumentar, som går i dybden med tilblivelsen af filmen og ikke mindst en lille beskrivelse af, hvordan de lavede effekterne til filmen. Ikke en særlig fyldestgørende omgang bonusmateriale, men filmen giver heller ikke seeren et decideret ønske om, at se mere til samme sag.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment
