Skriv en kommentar
Erotiske skulpturer og udsmykninger er kendt fra alle former for civilisationer i mange tusinde år, hvor en mild form for erotik afspejles i svulstige former og illustrationer. Erotikken opblomstring i 1970’erne tog skridtet mod den moderne udvikling, hvor porno i alle afskygninger for alvor blev en fast bestanddel af vores samfund. I disse år forsøgte man at finde en balancegang mellem det groteske og det smukke i erotikkens tegn, og det er der kommet et utal af forskellige produktioner ud af. En førende schweizisk instruktør Erwin C. Dietrich har i 70’erne arbejdet meget med kvindekroppen og det erotiske element herunder, og jeg har fået æren af at anmelde en af hans kreationer fra 1971 – dog kan man nok ikke ligefrem kalde det en ære, da filmen blot er blød porno i fåreklæder.
Filmen følger en række stewardesser, som rejser vidt omkring i verden. På deres rejser møder de en række forskellige mænd, som hver især får lov til at gå i seng med stewardesserne. De har egentlig ikke rigtig noget mål, men gør alt for at tilfredsstille det mandlige klientel ombord. Det giver måske masser af muligheder for at se bare kvindebryster, men da det er en reel film, mangler den faktisk en hel handling for at kunne blive anerkendt som noget i nærheden af seværdigt.
Der er udelukkende fokus på stewardessernes kamp for at tilfredsstille mest mænd som muligt, men det går bare ikke igennem nåleøjet som en bemærkelsesværdig spillefilm. Det er jo direkte porno, man ser i denne film, bortset fra man ikke ser den direkte akt i sin fulde vigør. Men derudover ser man stort set alle de anatomiske dele af både den mandlige og kvindelige krop – det vil nogle mennesker måske sætte pris på, men jeg vil nu mest af alt foretrække, at filmen besad en decideret handling. Ellers føles det bare som om, at man ser 10-12 små film, som er klippet sammen uden sammenhæng i én og samme film. Desuden er dialogerne i uoverensstemmelse med selve billedsiden, hvilket værner om det utroligt lave såvel amatør-agtige budget bag filmen.
Der er absolut intet indholdsmæssigt i denne film, som kun er spækket med stereotype karakterer og ikke mindst en masse kedeligt fyld. Dialogerne er tåkrummende, skuespillet er grotesk dårligt og man kan ikke andet end at grine af denne produktion. Måske er det heller ikke meningen, at filmen vil tage sig selv seriøst, men skuespillerne og konceptet virker til at tro på sig selv fuldt ud. Desuden er filmen spækket med en masse ideologiske hentydninger og propaganda-materiale, som slet ikke hører hjemme i denne film. Derimod råber filmen en stemme ud i samfundet, som understreger den følelses af frihed, som man i 70’erne forsøgte at genvinde og promovere i samfundet - Det giver lidt mere mening i forhold til at slippe den nøgne krop fri, men udover det er filmen blot en store syredrøm, som selv de mest påvirkede hashmisbrugere vil slukke for.
Man skal vist have en forkærlighed for denne type grænseoverskridende, legende og mystificerende erotikfilm for at kunne sætte pris på denne produktion – hvis en sådan forkærlighed overhovedet eksisterer! Under de erotiske optagelser bliver der klippet en masse fuldstændigt usammenhængende billeder ind midt i det hele – en ko, som tygger drøv eller en der vifter med et flag. Det minder lidt om de klassiske hentydninger af sex, hvor for eksempel et tog kører ind i en tunnel, men sammenligningerne i denne film er simpelthen for latterlige og absurde. Filmen formår at kombinerer en forfærdelig cocktail af akavet, blød porno, mærkelige naturoptagelser og syrede propaganda-virkemidler, og ingen af delene spiller overens i den samlede helhed.
Samlet set er De Frække Stewardesser en utrolig dårlig film, som slet ikke kommer i nærheden af det potentiale, som mange andre kunstnere fandt i 70øerne frisindede kunstformer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment
