Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
John Tyree er soldat. Da han er hjemme på orlov møder han den smukke Savannah Curtis ved et tilfælde, og de to falder hurtigt for hinanden, på trods af at de er så forskellige som ild og vand. Savannah er den godhjertede, hengivne og uskyldige unge pige, hvorimod John er den hårde type, der tidligere har været kendt for at rode sig ud i ballade. Da John bliver kaldt tilbage til jobbet som soldat, må de to elskende holde deres kærlighed i live via brevkontakt. Begge ser de frem til hans hjemkost, der imidlertid bliver udskudt længere end først ventet. Så det helt store spørgsmål er jo, kan man holde liv i et forhold udelukkende via brevkontakt? Kan kærlighed virkelig overvinde krig?
Traileren ser lovende ud, hvis man er en håbløs romantiker, og elsker film som ”The Notebook” og ”Pearl Harbor”, musikken, stemningen, skuespillerne, det hele virker rigtigt. Men hold da helt op hvor bliver man skuffet. Ideen er god og virker lovende, men af en eller anden grund er filmen bare alt andet end gennemført. De problemer der umiddelbart virker til at skulle være de gennemgående problemer i filmen, bliver ikke gjort store nok, og bliver oven i købet løst for hurtigt. Den kærlighedshistorie hele filmen kredser om, bliver ikke gjort romantisk nok, og den bliver slået ihjel på en helt forkert måde.
Normalt kan klichéer virke søde og passende, hvis de bliver behandlet ordentligt, og har et passende twist af uforudsigelighed, men ikke i denne film. Klichéerne regner ned over os, men de når aldrig derud hvor de bliver søde og vi smiler af dem, tværtimod sidder vi blot tilbage med den der ”var det det?”-følelse. Oven i det er skuespillet i den her film heller ikke noget at råbe hurra af. Normalt fejler disse skuespillere intet, men denne film burde de ikke sætte på deres cv. Amanda Seyfried der ellers har brillieret i både ”Mean Girls” og ”Mamma Mia”, er i denne film så kedelig og karakterløs, at det er pinligt at se på. Også Channing Tatum der ellers plejer at være rigtig guf for alle små pigehjerter, er ca. lige så interessant som en tør karklud i ”Dear John”.
Værst og mest pinligt er det nu, at filmens kvindelige hovedperson har en nevø der er autist, og at hendes livsdrøm er at starte en sommerlejr hvor autister kan komme og ride på heste. Dette emne gør det om muligt bare endnu mere pinligt at se filmen. At bringe så følsomt et emne op i en film, kræver en del hvis det skal fungere. Disse emner skal ikke bruges som velgørenhedssager for en så dræbende kedelig hovedperson som Savannah.
Når alt dette så er sagt, har filmen jo også sine gode sider, og søde scener. Desværre er der bare så få af dem, at de ikke trækker filmen meget op. Lasse Hallstöm skal have credit for sin ide, som kunne være meget god, hvis den havde fungeret. Men det gør den ikke. Normalt kan de fleste skuespillere i denne film også sagtens levere varen. Men det gør de ikke i den her film. Dette kunne sagtens have været en god film. Men det er det ikke. Alt for mange klichéer samlet på ét sted, og alt for lidt handling.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
