Skriv en kommentar
Jeg forventede at grine mere af Delivery Man. Mit indtryk fra trailere og reklamekampagnen var, at dette ville være en fjollet komedie med Vince Vaughn. Og filmen var da sjov til tider, men den var langt fra fjollet. Delivery Man handler om David (Vince Vaughn), der i sin ungdom har doneret sæd og nu står i situationen, at sædbanken har brugt hans sæd så lystigt, at han nu har 533 biologiske børn. En flok af disse børn er nu interesseret i, at vide hvem deres far er, og derfor køres der en retsag om det. David vælger så, i sin marginalt uforståelige visdom, at opsøge et udvalg af disse børn for, at se hvad hans gener har genereret.
Dette er efter min mening filmens lyseste side. Det bliver til en slags kavalkade over alle de mulige fremtider en persons børn kan få. Der er en gademusiker, en spirende skuespiller og en basketball spiller. De virker alle som successer på deres egne præmisser og børn, David kan være stolt af. Men David bliver også introduceret til en datter med et narko misbrug og en søn der er lammet i hele kroppen. Det viser forskelligheden i hvad dine gener, og fremtid, potentielt kan bringe. Diversiteten bliver desværre hurtigt glemt. Det er kun omkring halvdelen af hans børn, der er en del af retsagen, men vi ignorere fuldstændigt, hvad den anden halvdel mener om sagen. Vi oplever også store grupper af børnene, der alle opfører sig utroligt ens. Når de så alle gør ting, som jeg personligt ikke ville gøre, er det svært ikke at føle, at man generaliserer for meget.
Desværre bliver filmen til en lidt dum og ligegyldig retsag herefter, og hvis nogen var i tvivl, bliver David til et bedre menneske af at opdage sine børn. Det hele er lidt forudsigeligt, og virker lidt som en kampagne for, hvor fantastisk det er at have børn, selv 533 af slagsen.
Alt i alt var filmen en forudsigelig komedie med et par øjeblikkes indsigt i hvor forskelligt menneskers skæbner kan være. Jeg savner lidt mere pondus i denne indsigt, og måske noget indsigt i hvor uoverskueligt et antal børn, det egentligt er. (hvis man skal se dem en af gangen, tager der over halvandet år at se dem en om dagen...)
Men filmen var mere ligegyldig end dårlig, og jeg grinede da et par gange. Er muligt den virker bedre på folk med børn, eller folk der overvejer børn, men for mig sagde den ikke nok om emnet.
