”Demetrius and the Gladiators” fortsætter, hvor ”The Robe” sluttede. Den er en af de bedre fortsættelser, der findes, og tilbyder langt mere spænding og øjeguf end den første film. For at opsummere ser vi den sidste scene fra ”The Robe”, hvor Richard Burton og Jean Simmons bliver dømt til døden af den romerske kejser, Caligula. Jean Simmons giver den berygtede kappe (som Jesus bar, da han blev korsfæstet), til en af Jesus’ disciple, Peter.
Peter bliver spillet af Michael Rennie, som vender tilbage i denne film. Det samme gør Demetrius, spillet af Victor Mature, den frie græske slave som så Jesus’ korsfæstelse og er en af de første kristne hovedpersoner. Kejser Caligula bliver igen spillet af Jay Robinson, som er endnu skørere denne gang end tidligere. Han tror, at kappen besidder magiske kræfter og sender vagter ud for at finde den. Han er også overbevist om, at han er en gud.
Nye personer inkluderer Messalina, spillet af Susan Hayward, og Lucia, en ung kristen kvinde som er forelsket i Demetrius, spillet af Debra Paget.
Demetrius bliver anholdt af de romerske vagter og tvungent til at blive gladiator, hvor han skal kæmpe for livet mod andre gladiatorer og endda tigre. Men værst af alt er det, da han bliver fanget i en krise og mister sin tro på Gud. Han tror, at Lucia mister livet, og han nedslagter andre gladiatorer i en blodrus, kun for at blive hyldet af folket som en sejrsherre. Som resultat indleder han et seksuelt forhold til Messalina og bliver som en lus mellem to negle, da Peter minder ham om hans kristne rødder.
Filmen er flot at se på og der er masser af kendte ansigter og finurlige personligheder til at holde os underholdt hele filmen igennem. Ernest Borgnine, året før han vandt en Oscar for ”Marty”, svinger pisken som leder af gladiatorskolen. Vi møder også Richard Egan og en ung Anne Bancroft i et par småscener. Selv Julie Newmar, som senere skulle blive Catwoman i tressernes ”Batman”-serie, er med ganske kort.
Før han blev ”Blacula”, var William Marshall med i denne film som gladiatoren Glycon, og han gør det meget godt. Hans stemme er hypnotisk at lytte til og han gør sine scener meget mere troværdige, end de skulle have været.
Gladiatorkampene er ikke særlig blodige, men undertegnede var stadig meget imponeret over det, der blev lagt i dem. Det er ambitiøst at filme scener mellem mennesker og tigre og få det til at se troværdigt ud. Der er noget spændende ved det, når man tænker på, at det blev filmet rigtigt uden brug af computereffekter. Det kunne godt blive falskt, men filmen får scenerne til at fungere med sine flotte farver og dejlig kameraføring. Er det bedre end f.eks. scenerne i ”Gladiator”? Ja, det er det da. Det er ægte, det er ambitiøst, og det er fandens flot at se på.
Skuespillerne fungerer ganske glimrende. Susan Hayward ser ud, som om hun morer sig som Messalina. Hun nyder at lege med mændene, konspirere mod sine ledere, og at få sine mænd til at gøre det beskidte arbejde for hende. Victor Mature giver en god præstation som Demetrius og bringer ærlighed til rollen, selvom han ikke er alvorlig. På en måde er det lidt ærgerligt, eftersom han var en meget undervurderet skuespiller.
Og ”undervurderet” er det ord, jeg vil slutte af på. ”Demetrius and the Gladiators” er netop det. Det er en ukendt fortsættelse til en af de mest kendte film om Rom, gladiatorer og kristendommen. Denne film vil bare gerne være sig selv og vil ikke leve op til sin forgænger. Det gør, at den sagtens kan stå på sine egne ben og formår at underholde fra start til slut.
Ekstramateriale: Trailer. Ikke så meget andet end det. Derfor får ekstramaterialet kun 1 stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount Home Entertainment.