Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Unge rige og forkælede Fisher Willow, er datter af en plantageejer, der har sprunget et dige i luften, hvilket resulterede i uskyldige menneskers død. Derfor er Fisher ikke populær i Memphis, men da hun gerne skulle kunne begå sig i overklassen, hyrer hun en af arbejderne på hendes families plantage, Jimmy Dobyne, som hendes kavaler. Hun er forelsket i ham, og selvom han ikke lægger skjul på at han finder hende både selvhøjtidelig og snobbet, kan han dog sagtens se muligheder i at få sig en rig og ung hustru. En dag taber Fisher en meget kostbar ørering til en af festerne de deltager i sammen, og da hun samtidig ser Jimmy flirte med en anden kvinde, beskylder hun ham for at have stjålet diamantøreringen.
”The Loss of a Teardrop Diamond” begynder meget pludseligt, og giver os med det samme følelsen af, at vi mangler både baggrund og indledning at gå ud fra. Det er desuden også svært at sætte sig ordentligt ind i handlingen, der ellers sagtens kunne have været god, men pga. af det virkelig overspillede skuespil, bliver ødelagt. Det bliver hurtigt tydeligt at dette er en af de historier, der ville have været en god bog, men som aldrig skulle have været indspillet som film.
Efter den hurtige indledning bliver vi gjort bekendte med vores hovedpersoner, Fisher Willow (Bryce Dallas Howard) og Jimmy Dobyne (Chris Evans). Begge to ellers dygtige skuespillere, men Bryce Dallas Howard må siges at være en skuffelse, mens Chris Evans egentlig spiller sin rolle udmærket, men gør jobbet som øjen-guf for det kvindelige publikum bedre.
Efter at have set godt og vel en halv time af filmen, begynder den egentlige handling at tage form. Eller, handling er måske så meget sagt. Det er her tyveriet af to diamantøreringe finder sted, men til trods for at både filmtitlen og selve scenen indikerer, at dette er filmens helt store klimaks, falder historien alligevel fuldstændig til jorden. Herefter er filmen både tynd, og ikke længere interessant at følge med i. Desuden skifter vores hovedperson også her fuldstændig karakter. Efter hvad vi har fået fortalt, er hun efterhånden vant til nedladende blikke og spydige kommentarer, men brat lader hun til at knække, og går fra at være den irriterende, stolte og ikke mindst arrogante unge pige, til at være en følelsesladet og human ung kvinde.
Til trods for det dårlige skuespil og den manglende handling, må det dog siges at være en flot film, der i høj grad skaber stemning. Kjolerne, håret, den knaldrøde læbestift, er alt sammen ting der vil få en hver romantisk pige til at smelte, og de flotte omgivelser filmen er filmet i, og de gode rekvisitter der bliver anvendt, er med til at redde filmen, til en vis grad. Man må også erkende, at til trods for at handlingen ikke er videre gennemført, er det dog ikke en helt forudsigelig film, og den sidste del af historien hæver sig alligevel et stykke over den første.
Alt i alt må det siges at være en film, der ikke vækker helt stor begejstring. Den er ikke decideret dårlig, men har alt for mange mangler til at kunne kaldes en interessant film.
Denne film indeholder ikke ekstramateriale.
SF/Fox.
