Skriv en kommentar
I "ringbæreren Rotto" har Rotto fundet en møtrik, han bærer som en ring på en af hans fingre. Han er overbevist om at den er magisk og at den opfylder alle hans ønsker. Rotto bliver mere og mere vanvittig at høre på, og bruger udtrykket "min skønne" ligesom 'Gollum' gør det om hans ring i Ringenes Herre.
I "suppehøns og superhelte" har Esmeralda startet et skoleblad, som Grimme arbejder på. Han arbejder ihærdigt imod et mål: At få en forsidehistorie. Da Grimme så en dag kommer til at sluge en græshoppe, får han pludselig superkræfter, og så kan han jo nærmest lave hans egen forsidehistorie, lidt ala Clark Kent's skriverier om hans egne handlinger som Superman. Og man kan da naturligvis ikke genkende Grimme, eller nogen af de andre der leger superhelte i det her afsnit, når de får en sort rand rundt om øjnene, hi hi hi.
I "en søvnig affære" er alarmhønen blevet hæs, så alle sover over sig. Hun beder Grimme om at overtage hendes tjans imens hun plejer stemmebåndene, og Grimme tager opgaven alvorligt. Han er dygtig til at gale, og det piner Rotto ualmindelig meget. "Min søn, en alarmhøne? Neeeej". Han elsker at sove og snue, og ligge og æde majs i sengen, så det havde da været bedre hvis alarmhønen ingen afløser havde fundet.
I "det store nys" er det snart Grimmes fødselsdag og Rotto pønser på et surpriseparty med dansende høns og alle mulige festlige indslag. Han er så oppe at køre over idéen om en fantastisk fest, at han ikke lader sig hindre af at Grimme slet ikke har lyst til at fejre hans fødselsdag. Rottos fremgangsmåde er nu heller ikke ligefrem traditionel, hvad angår et surpriseparty. Grimme er med til generalprøven, og ved denne får han af Hak, Huk og Stik (nogle rigtige bøllekyllinger) at vide at de nok skal tage en rigtig speciel gave med til ham... Altså bøllebank. Så Grimme må finde en udvej, så han kan blive fri for at tage til det surpriseparty, og så bryder der belejligt en omgang 'nysuenza' ud i området, så nu har han en god undskyldning.
'Den grimme ælling og mig' er fin humor, ret god animation, og fin musik. Stemmerne leveres også flot af bla. Klaus Bondam, Søren Fauli, og Pernille Højmark. DVD'en indeholder intet ekstramateriale, medmindre man medregner en lille teaser-trailer for biograffilmen af samme navn. Og, æh.. Det gør vi jo ikke, vel?
Vanvittigt kedelig DVD udgivelse af en rigtig underholdende animationsserie. Den grafiske præsentation er til stadighed kummerlig, og minder igen om et omslag produceret af en amatørgrafiker med meget, meget dårlig smag. Man fristes næsten til at tro om Nordisk Film, at de ikke regner deres børneudgivelser for særlig meget, sådan som de præsenterer dem...
Nå, men jeg stikker den fire i denne omgang.
