Skriv en kommentar
Den charmerende og altid velklædte bankrøver Forrest Tucker (Robert Redford) bryder som 70-årig ud fra endnu et fængslet i 1980’ernes Texas. Han har en omfattende mængde bankrøverrier bag sig og er flygtet fra adskillelige fængsler. Men han er ikke færdig endnu, han er nemlig virkelig god til det han laver; at røve banker med gode manerer. På den frie side af hegnet samler han sin gamle bande en sidste gang, og sammen begår de ældre herrer en ny stribe røverrier ved ganske enkelt at gå ind i banken og bede pænt om pengene.
Ordensmagten får hurtigt nys om sagen og opdager at de har med en erfaren røver at gøre. En storstilet menneskejagt går i gang, og Detective Hunt (Casey Affleck) sætter alt ind på af fange ham. Forrest Tucker har dog i mellemtiden travlt med at fange den charmerende Jewels (Sissy Spacek) opmærksomhed og er måske langt om længe klar til at skifte spor.
Den sidste gentleman er en letfordøjelig drama-komedie, der bygger på den virkelige historie om bankrøveren Forrest Tucker, som havde en lang kriminel karriere og var aktiv bankrøver til det sidste, som leder af banden Over-the-Hill-Gang - en samling ældre banditter.
Instruktøren er David Lowery, som bl.a. har stået bag A Ghost Story fra 2017 og Peter og Dragen fra 2016.
Robert Redford har i forbindelse med filmen annonceret at rollen som Forrest Tucker er hans sidste, og dette er således hans exit som skuespiller og dermed farvel til en sand legende. Skuespillet fejler bestemt heller ikke noget, selvom det er langt fra hans pragtpræstationer, og idéen med en sand gentleman er god. Men hvorfor Tucker røver bankerne, kommer aldrig helt til udtryk, ud over at han er god til det. Det bliver derfor hurtigt langtrukkent, og man spørger sig selv hvad meningen egentlig er med at gentage det ene røveri efter det andet. Selv Detective Hunt virker udmattet af gentagelserne, og Affleck giver en fortolkning af en udmattet politibetjent, der i stedet for gejst drukner i ensformigt familieliv og hverdagsgråhed.
Kemien mellem Tucker og Jewel er fin, de er hjertevarme sammen og der er noget behageligt og hyggeligt over deres uskyldige romance, som giver et smil på læben, når vi ser dem i samtale, gående eller lave te.
Men filmen mangler spændingskurve og det hele bliver en lidt tam og forudsigelig omgang. På trods af charmen bliver det derfor lidt for tørt og langtrukkent til undertegnede.
