Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Den som frygter ulven

28. februar 2005 af Morten Pedersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Den som frygter ulven billede

”Den som frygter ulven, bør ikke gå ud i skoven”

Selv i små, norske – og meget idylliske byer, findes der brådne kar – nogle af dem mere brådne end andre. Et ellers veludført bankrøveri, nøje planlagt af den hårdkogte (mest hans egen opfattelse) Morgan, går lidt galt. For hans gidsel, den dystre og tavse Erkki, er netop stukket af fra en forvaringsanstalt, har en drabelig historie bag sig, og har angiveligt også lige myrdet en ældre dame med et skuffejern under sin flugt. Og han har ikke i sinde at lade Morgan styre begivenhederne.

Til den slags forbrydelser findes der en bestemt type politimand – Lars Bom har taget sin strisser fra Samsø, flyttet ham til Norge, og har givet ham et lidt barskere udtryk. Og hvor de kluntede norske kollegaer ikke slår til, må den danske superbetjent så gennemskue sagernes rette sammenhæng.
Det er dog ikke uden vanskeligheder, for han har selv spøgelser at slås med, og Erkkis kvindelige psykolog stiller sig i vejen – i mere end én forstand. Og godt nok ved man, hvem bankrøveren er, men hvem er det lige, der har slået den gamle dame ihjel ?

Norske thrillere er ikke hverdagskost på det danske DVD-marked, men yderst forfriskende er det med andet end amerikansk forudseeligt metervare tju-bang. ”Vildmark” fra 2003 var et flot norsk bud på en gyser (her var Kristoffer Joner også med), så undertegnede havde lagt fordommene på hylden og imødeså med spænding ”Den som frygter ulven”. Og dele af forventningerne blev indfriet. Der er - næsten – selvfølgeligt lånt med arme og ben fra film i lignende genrer. Der er hukommelsesflash-backs med overdreven lyd- underlægning, inkompetente politifolk og seksuelle undertoner. Men der er også tænkt anderledes med flirt med det spirituelle, lettere overraskende slutning og nærværende psykologiske aspekter.

Der er en del kiks i ”Den som frygter ulven”, men den er absolut seværdig, set som helhed.
Hvis man kan se bort fra det underlige i, at en bankrøver overhovedet gider have et gidsel på slæb, (og at gidslet ikke løber skrigende væk, når det frigives) – og at en psykolog slår løs på en politimand efter 2 minutters skænderi, så kan man sagtens læne sig tilbage og blive underholdt på de forudsætninger. Tempoet er højt uden at være hæsblæsende, skuespillerne gør det generelt udmærket – Lars Bom er sammenbidt og determineret, Kristoffer Joner er tilpas mystisk og skræmmende som Erkki og hans samspil med Stig Henrik Hoff er fint – der er både plads til spænding, men også en del ret tør humor. Lidt mere opstramning på manuskriptet og en anelse færre klichéer ville unægtelig have pyntet på det endelige resultat, men omvendt så er det nu rart at se en film fra vort broderfolk i en genre, som vi ikke har den store tradition for på vores breddegrader.

”Den som frygter ulven” er en filmatisering af Karin Fossums bog af samme navn og dermed er der masser af materiale til mulige forsættelser, i det det ikke er hendes eneste værk. Og med filmatiseringerne af Henning Mankells bøger om politimanden Wallander in mente, ender det måske med, at vi får en nordisk thriller af international klasse.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er skuffende; en trailer, et TV-spot (som godt nok kører mange gange...)og fraklippede scener. Intet nyt her og trækker klart ned i den samlede vurdering

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Scanbox.

Titel: Den som frygter ulven
Original Titel: Den som frykter ulven
Premieredato: 14. februar 2005
Instruktør: Erich Hörtnagl
Skuespillere: Lars Bom, Laila Goody, Aksel Hennie, Stig Henrik Hoff, Kristoffer Joner
Spilletid: 99 min.
Selskab: Paradox/Angel, Scanbox, 2004
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...