Dette er en film om en film, der aldrig blev lavet, og om en anden film, der blev lavet, i stedet.
Godt ind i filmen møder vi Edith Ewing Bouvier Beale og Edith Bouvier Beale. De berygtede Little Edie og Big Edie, som er det ubestridelige emne af 'That Summer', men sammenhængen i denne film gør en rundtosset, det er næsten skræmmende at møde disse 2 kvinder en mor og hendes datter som ikke har været uden for sit hus i 25 år, låst fast i hjemmets rod langt væk fra omverdenen som kun ønsker at de 2 kvinder og deres fantastiske hus, Grey Gardens, der ligger i en tilgroet have med udsigt til havet i East Hamptons, bliver jævnet med jorden, rigmandskolonien på Long Island uden for New York.
Filmen afslører optagelser som havde været tabt i årtier (45 år) skudt af Andy Warhol, Peter Beard og søsteren til Jackie Onassis, Lee Radziwill.
Det er dejligt nok at møde Andy Warhol og den magi de tilsammen havde disse mennesker den gang i 70erne hvor alting handlede om det bedste fotografi, peace love and harmoni.
I mange år havde mor og datter boet helt alene i det enorme hus, der med tiden var blevet til et slumagtigt eventyrland fuld af katte, vaskebjørne, gamle møbler, og sække af skidt og skrald. Da vi møder dem har de ikke haft besøg i 5 år.
Her levede det aparte par en eneboertilværelse næret af drømme om en fjern fortid, hvor de tilhørte den amerikanske overklasse, og mødet med dem viser og chokerer et sted mødet med 2 mennesker som lader til at leve lykkeligt men samtidigt er gået i stå i udviklingen og ikke ville acceptere virkeligheden.
Det er en underlig film, et forsøg på at lave en dokumentar men sammenhæng har den ikke.
Göran Hugo Olssons samler fint op, hvor Mayslesbrødrenes dokumentarfilmmesterværk ’Grey Gardens’ slap – eller rettere fortæller, hvad der gik forud for den bittersøde historie om en excentrisk mor og datter, som engang var en del af Amerikas økonomiske og åndelige aristokrati. Jeg fik helt ondt af disse 2 excentriske kvinder men samtidig forelskede jeg mig også i dem.
Men Jeg ved virkelig ikke hvad dette tilføjer til historien om Big Edie og Little Edie of Gray Gardens, filmen fra de smukke folk fra 1970'erne er ikke interessant. Jeg holdte håbet oppe på noget indblik, en eller anden grund til at revidere Grey Gardens, men denne film har det bare ikke.
Jeg faldt over denne her anden artikel (engelsk) om filmen som også indeholder et interview med selve instruktøren Göran Hugo Olsson som giver et lille indblik i visionen.
https://www.eninarothe.com/movies/2018/5/6/that-summer-goran-hugo-olsson