Sophie kommer på sporet af sin mors dobbeltgænger, da hendes far, Poul, ved et tilfælde falder over et billede af operasangerinden, Caterina Fabiani.
Hun drager nu fra Tyskland til New York for at opsøge den fremmede kvinde, der ligner hendes afdøde mor på en prik. Inden længe opdager Sophie, at noget mere må stikke bag, og en stor familiehemmelig truer med at blive afsløret.
Det er den tyske veteran Margrethe Von Trotta, der står bag ’Den tabte verden’ og med sig har hun bl.a. andre Barbara Sukowa, kendt fra film af den tyske legende Rainer Werner Fassbinder og danske Lars von Triers ’Europa’. Men det er skønne spildt kræfter.
’Den tabte verden’ mangler simpelthen pondus. Manuskriptet virker for konstrueret, og den taber sine karakterer på vejen, der i højere grad bliver puslespilsbrikker i det unødvendigt indviklede familiekomplots udformning.
Mysteriet er uholdbart, og som det skrider frem egentlig også ganske kedeligt. Melodramaet halter sig frem på monotonvis og det endelig klimaks er lige så patetisk, som filmens præmis; To ældre mænd, der barnligt slås over uforløste stridigheder.
Von Trotta, der er kendt som en kvindeforkæmper, prøver at fremstille filmens to hovedkarakterer som stærke, selvstændige kvinder – mens mændene er nogle usle uskud, der enten drikker eller hjemsøge af den afdøde kone. Men også her rammer Von Trotta ved siden af, da hun lader den selvstændige Sophie presse til sex med Fabianis agent – for derefter at indlede et (total ligegyldigt) forhold med manden.
’Den tabte verden’ taber sig selv på gulvet og ender som et kedelig og monoton melodrama under nerve og kant.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.