Skriv en kommentar
De er levende legender og de er i den grad still going strong. Depeche Mode er den utrolige historie om 4 unge knøse fra Basildon, som begyndte at sysle med keyboards i de tidlige 80'ere og som nu 25 år efter deres første cd-udgivelse har en kolonorm fanbase og stadig spytter hit på hit ud i æteren. De 3 tilbageværende medlemmer, Dave Gahan, Martin Gore og Andy Fletcher, gæstede vores egen andedam hele 2 gange sidste år. Parken gik amok i februar, mens Århus fik fornøjelsen en lun maj aften. Begge gange var undertegnede til stede og var fuldstændig solgt i lyd, indtryk, nerve, billeder og en mættende stemning. Ligesom tusindvis af andre som på Dave Gahans mindste vink gjorde nøjagtig det han bad dem om.
Nu kan man så se/gense løjerne fra den fantastiske og langvarende koncert-række kaldet Touring The Angel i forhold til den seneste udgivelse Playing The Angel. Vi befinder os i Milano, hvor et kæmpemæssigt velstemt publikum er klar til at tage imod deres helte. Sangene fra den seneste plade er sevet ind i det italienske og fra den futuristiske scene med rumkapsler, lys, billeder og stemningstekst, lægger Depeche Mode ud med A Pain That I'm Used To og John The Revelator. Så er scenen lagt – der er mange numre fra det nyeste album, men også et ualmindeligt helstøbt et af slagsen så publikum er på toppen uanset om den så står på The Sinner In Me, Suffer Well, I Want It All, Macro eller singlehittet Precious. Dog vil det nok altid hedde sig at afstikkerne tilbage til de glade 80'ere samt klassikerne fra 90'erne, får folks begestring til at gå beserk.. A Question Of Time, Everything Counts, Never Let Me Down Again (som altid brugt som ekstra nummer) og Just Can't Get Enough vækker minder fra ens opvækst og det er da også til de poppede toner at forsanger Dave Gahan kaster sig rundt på scenen og sveder tran, ikke mindst i den for ham nærmest copyright'ede svingom med mikrofonstativet. 90'erne bød som de fleste sikkert ved på de tungeste træffer, som også gav genlyd i Staterne, samtidig med at tærsklen til en mere mørk periode i bandets liv kom op til overfladen. En sand storm efter 2/3 af koncerten, skyder både Personal Jesus, I Feel You og Enjoy The Silence af i et hug. Men igen, der er så rigeligt at tage af. Undervejs er der også plads til både Walking In My Shoes og World In My Eyes samt et par stillede ballader fremfør af Martin Gore. Det lidt oversete nummer Shake The Disease bliver vakt til live af blot hans stemme flankeret af et piano og sådan er det også med hymnen Home fra Ultra-pladen. Den får såmænd publikum til at nynne med langt efter nummeret er afsluttet, hvilket også altid gælder for Everyting Counts...
Undervejs kører stemningsteksten på den metalliske globus, som et synligt bevis på hvad der er hovedtankerne bag numrene. Der er meget pain og suffer tillagt, men det tror da også pokker på baggrund af den turbulens som bandet har været igennem (og kommet succesfuld ud af). Stoffer, alkohol, interne stridigheder, udskiftning af bandmedlemmer og tusind andre ting... Et under at f.eks. Dave Gahan stadig er her, da han jo i sin tid blev grebet af sin egen dyrkelse, hvilket kostede ham at være klinisk død i et par minutter. Han er en slags Personal Jesus for bandets fans, og derfor kunne man næsten ikke lade være med at knibe en tåre da han, ryg mod ryg med Martin Gore på det yderste plateau blandt publikum, takkede af med Goodnight Lovers fra Exciter-pladen. Man har hermed været vidne til at lysshow af dimensioner og et billedinferno af alt fra tegnefilm, til close-up af små ting som alle alligevel ved hvad er. Bandets tatoveringer, ringe på fingrene osv. Samtidig også et godt mix mellem onde og behagelige fortællinger som akkompagnerer de i alt 21 numre. Og oven i hatten får man så også numrene A Question Of Lust og Damaged People, som har været brugt som input i bandets øvrige koncerter på den lange turné.
Mere helstøbt fås det ikke. Det er svært ikke at drage paralleller til de øvrige dvd'udgivelser som One Night In Paris, 101 og Devitional. Det fås naturligvis nok ikke større end koncerten på Rose Bowl, Pasadena, men mindre kan også gøre det. Her er tale om et sandt must for alle Depeche Mode-fans (samt alle dem der ikke er det endnu...) og jeg tøver ikke med at give fuld hus.
Ekstra materiale skal findes på den udvidede udgivelse med 2 dvd'er og en bonus-cd, som nærmest må sprænge budgettet og tildeles 7 stjerner.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.
