En gruppe grænseoverløbere i samlet flok krydser pigtrådslinjen fra Mexico til USA. Nogle få dunke vand og rygsække med enkelte personlige ejendele er alt hvad de håbefulde ”rejsende” har med sig. En ting er at stå imod varmen og det udfordrende terræn, noget andet er de kugler de skal undgå. Det viser sig nemlig at det er med livet som indsats, at gruppen jagter drømmen om en tilværelse i Staterne. Udstyret med riffel og kikkertsigte samt sin schæferhund Tracker, tager en hensynsløs nationalist loven i egne hænder. Han føler ikke at grænsepolitiet gør sit arbejde tilstrækkeligt, og derfor går han egenhændigt bestialsk til værks og likviderer immigranter med koldt blod.
En nådesløst kamp er sat i det bjergrige landskab, hvor det på ingen måde er nemt at skjule sig. Gael Garcia Bernal (Motorcykel Dagbog, Mammut, Babel) spiller Moises, den centrale af grænsekrydserne, som har empati og overskud til at hjælpe sine medflygtende. Jeffrey Dean Morgan (Watchmen, The Possesion, The Walking Dead) spiller snigskytten Sam, der rydder op i ørkenen. Filmen er snedigt orkestreret af Jonas Cuaron, som har brugt intet mindre end 2 år på at finde den helt rigtige ørken som location for Desierto (valget faldt på Baja California). Formålet med filmen var at undersøge om man kunne holde publikum helt ude på sædet gennem hele filmen, og af samme årsag befinder vi os gennem hele de godt 80 minutter i klipper og sand, for at beholde nerven i menneskejagten. Hvis du i øvrigt sidder og tænker: Cuaron… Er det ikke? Jo, det er sønnen til Alfonso Cuaron (manden der instruerede Gravity, Harry Potter Og Fangen Fra Azkaban, Children Of Men).
Jeg kan så godt afsløre at jeg ikke sad på stolekanten under hele filmen, men jeg forsøger dermed langt fra at sige at projektet så ikke er lykkes for Jonas Cuaron. Det er faktisk befriende at se en så simpel film mellem skurken og helten udspillet i et miljø vi ikke befinder os i for tit, og hvor oddsene er helt urimelige. Der er slet ingen tvivl om hvem vi skal holde med, og flere scener skildrer Moises sympatisk og tilsvarende Sam, som intet andet end et blodtørstigt røvhul. Når man så heller ikke skifter positur eller omdrejningspunkt, så vinder filmen altså også lige et par plusser ved ikke at være alt for lang. Det er lige på og hårdt, og det er lige før at man føler at man selv er tilstede som grænseløber med patroner hvislende om ørerne på én.
Filmen har dog også nogle svagheder, for jeg er ikke videre imponeret over de CGI-skabte giftslanger som også bliver en hurdle for vores helte. Tilmed kunne man ønske sig et lidt større karakterudvalg for at holde dynamikken intakt.
Desierto består dog alligevel, og tildeles 4 stjerner.
Der er ikke noget bonusmateriale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.