Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jan's adoptiv-mor forsøger, på sit dødsleje, at fortælle Jan hvem der er hans mor - men hun nåede det aldrig. Jan finder dog senere ud af det og bliver lidt muggen på sin adoptiv-far, der naturligvis mener at han intet har at skulle skamme sig over.
Jan finder frem til sin virkelige mor, Lilli, der ikke rigtig ved hvad hun skal gøre af sig selv da han dukker op. Jan får lov at komme indenfor, hvorefter han bliver smidt prompte ud igen. Dette får Jan til at hente en masse glamourøst tøj, som han agter at give hans mor. Taxa chaufføren, han kører ned til tøj-forretningen med, er god for et par kommentarer omkring tøj-indkøbet der ikke rigtig opfattes af Jan.
Da Lilli får alt det tøj Jan har købt bliver hun, pudsigt nok, mere accepterende og får den idé at de nu pludselig skal til Portugal, hvor Jan's far åbenbart bor. Førnævnte Taxa-chauffør får turen, og så går det derudaf.
Lilli er enten skingrende sindssyg eller bare en særling. Hun har det med at gå og nynne for sig selv, lægge sig på gulvet og skrige, og så iklæder hun sig de besynderligste kostumer som om hun endnu var hovedrolleindehaver i Hollywoods klassikere. Ghita Nørbye's frygtløse præstation er skæppeskøn. Hun er så også det eneste fængende ved denne film... Jeg var desværre ved at falde i søvn flere gange undervejs, og synes ikke rigtig jeg fik noget ud af filmen. Historien er småkedelig, langsomt fremgående og karaktererne ufuldendte.
Ekstramaterialet består af et interview med instruktøren, Susanne Bier, fra Januar 2006.
Billedet er fint, lyden er fin. Filmen halter bare en del, synes jeg.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Zentropa Kollection.
