Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De fleste af os er bekendte med forfatteren Stieg Larssons Millennium-trilogi bestående af bøgerne Mænd der hader kvinder (2005),Pigen der legede med ilden (2006) og Luftkastellet der blev sprængt (2007). Hvis ikke det er fra bøgerne så måske de tre svenske filmatiseringer alle fra 2009, hvor den første blev lavet af danske Niels Arden Oplev. Netop denne er også blevet filmatiseret i USA som The Girl with the Dragon Tattoo (2011) instrueret af David Fincher.
Stieg Larsson døde desværre i 2004 og kladden til en fjerde roman endte i en arvestrid om rettighederne med Larssons familie. Derfor er Det der ikke slår os ihjel ikke denne fjerde roman, men derimod den første bog baseret på karaktererne Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist og skrevet af David Lagercrantz.
I Stockholm bliver den unge hacker Lisbeth Salander hyret af computerprogrammøren Frans Balder til at skaffe det tophemmelige program Firefall, der kan give adgang til koderne til alle verdens atomvåben. Balder har selv udviklet programmet for NSA, men han er bange for at programmet havner i de forkerte hænder. Salander og Balder får fat i programmet, men det bliver hurtigt stjålet fra dem igen og pludselig trues verdensfreden. Selvfølgelig må Salander søge hjælp hos sin gamle ven, journalisten Mikael Blomkvist, og sammen bliver de spundet ind i endnu et spindelvæv af løgne og mord.
Selvom vi har vænnet os til skuespillerne Noomi Rapace og Rooney Mara som henholdsvis den svenske og den amerikanske udgave af Lisbeth Salander, så træder Claire Foy flot ind som erstatning i rollen i denne nyeste udgave af Millennium-filmene. Derimod står svensk-islandske skuespiller Sverrir Gudnason ikke så stærk i rollen som Mikael Blomkvist overfor de tidligere Michael Nyqvist og Daniel Craig. Men fælles for dem er dog, at de ikke har et manuskript, der hjælper dem særligt meget.
Vi får et indblik i Lisbeth Salanders opvækst med vold og overgreb og denne fortid bliver et bærende element til at hjemsøge hende. For selvom filmen udadtil virker som en stærk og dyster James Bond'sk thriller med en kvindelig hovedperson, der sparker alle liderlige mænd og kvinders røv, så benytter filmen i udtalt grad blot actionfilmens mest standardiserede filmværktøjer.
Den uruguayske filminstruktør Fede Álvarez har tidligere lavet gyserfilmene Evil Dead (2013) og Don't Breathe (2016) og måske netop gysergenrens ofte overfladiske gys og manglende karakterdybde bæres præg i Det der ikke slår os ihjel.
Filmens største problem er dog den utroværdige tidslinje, hvor den tit snyder alt for meget. Lisbeth Salander stjæler en Lamboghini og da hun får nys om at NSA agenten Edwin Needham er blevet tilbageholdt af lufthavnspolitiet drøner hun afsted uden videre. Filmen klipper til Needham fangeflugt som er nøje timet og tilrettelagt af Salander med flere aktører involveret. Hvornår hun nogensinde skulle have haft tid til at planlægge denne fangeflugt, er fuldstændigt urealistisk tidsmæssigt. Og dette eksempel er bare et af mange.
Det der ikke slår os ihjel er et tilforladeligt actiondrama, men med alt for mange skønhedsfejl. I virkeligheden var der måske ikke nogen grund til at indhylle filmen i Millennium-franchisen for andet end branding og økonomiens skyld.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
