Mette Lisby er nok mest kendt i Danmark som en af landets førende stand-up komikere. Over en længere periode har hun været fast klummeskribent i den nylancerede udgave af Søndagsavisen, med meninger om alt mellem himmel og jord, tilsat personlig vinkling og masser af humoristisk sans. Disse artikler er nu samlet i en lille bog (små 163 sider), hvor der også er lidt længere artikler, der ikke tidligere har været offentliggjort.
Først og fremmest er bogen sjov læsning. Den er godt skrevet, velformuleret og hurtigt læst. Artiklerne er alsidige, og emnerne spænder vidt: religion, børn, politik og forskellen mellem kønnene, for bare at nævne et par stykker.
Som form er den perfekt at snuppe med på sommerferien til let underholdning. Den bør ikke læses i et hug, men nydes stykvis over en længere periode. Bare fordi man er udstyret med talegaver, der er langt over hvad gennemsnitsdanskeren er begavet med, så kan det ikke nødvendigvis oversættes til bogform, men det har Mette Lisby uden problemer formået.
Det personlige islæt er gennemgående i bogen, og både venner og bekendte - og ikke mindst familien og Lisbys mand må indirekte bidrage og blive kørt gennem humør- og meningsmaskinen. Som oftest er det dog yderst kærligt, især farmoderens gammeldags og uvidenskabelige husråd behandles med glimt i øjet – og jeg skal da selv huske at benytte ”kulde i maven” -diagnosen ved en kommende lejlighed. Og på trods af at humoren er det gennemgående tema, så bliver der da også flettet lidt kritisk samfundsanalyse ind, men igen vinklet således, at underholdningsværdien er i top. Bogen er endvidere krydret med foto-collager med forfatteren som omdrejningspunkt og enkelte artikler suppleres op med top 5 og 10 lister som f.eks. ”Top 5 over køkkenting man kun bruger én gang”.
Mette Lisby har formået at tage ganske almindelige ting fra hverdagen op, undre sig (hvorfor hedder det Vordingborg køkkener?) give det en personlig vinkling, krydre det med begavet satire og nedfælde det på papir. Det er der kommet en hyggelig lille bog ud af, som ikke får nogen litteraturpris, men som jeg gerne anbefaler til alle, der har mod på et skævt smil og et spontant latterudbrud – og hvem kan ikke bruge det?
Bogen er venligst stillet til rådighed af: Aschehoug