Skriv en kommentar
Sonny (Frederik Meldal Nørgaard), Patric (Henrik Vestergaard Nielsen), Steen (Robert Hansen) og Richael (Anders Brink Madsen) er fire smådumme og kiksede kriminelle. Da endnu et af deres røverier mod en bank mislykkes og den lettere psykopatiske narkoman Steen kommer til at skyde sig selv, bliver Sonny, Patric og Richael nødt til at tilbringe natten i ”svederen”; en celle under politigården, med et toilet der mildest talt ikke er særligt indbydende. Richael, en lidt stille type der var med for at køre bilen, er dog langt fra en vaneforbryder. Han bliver ufrivilligt tvunget ind i en magtkamp og konkurrence om hvordan man planlægger det perfekte kup. Da Richael endelig får lov til at komme med sit input, viser det sig at hans plan faktisk er mere gennemtænkt end Sonny og Patrics.
Hvis man skal følge filmens logik lykkes ingenting for disse tre antihelte, som bruger mere tid på at rakke hinanden ned og slås, end at finde på planer som virker. Filmen udspiller sig i Århus, hvilket er en god afveksling fremfor de film der foregår i det kriminelle københavnske miljø, som ”Pusher” og ”Bleeder”. Man sidder og tænker over om det virkelig ser sådan ud under Århus politigård, og tænker over hvor de forskellige steder er optaget. Københavnere vil nok grine lidt af sproget, men det giver den en meget charmerende lokal vinkel.
Filmen følger traditionen fra danske film såsom ” I Kina Spiser De Hunde” og ”Blinkende Lygter” , der bruger absurd komik som virkemiddel. Og det fungerer glimrende. Filmens styrke er de mange one-liners, som er sået over hele filmen og får latteren til at rulle rundt i biografsalen. Selv den latrinære humor er holdbar, fordi den ikke er overdrevet. En mindeværdig scene er da Richard ”simpelthen bare skal skide” og må gøre det foran de to andre, med diverse sjove lydeffekter. Robert Hansens rolle i filmen varer ca. fem minutter. Men man får set ham fra en anderledes vinkel, som psykopat med meget voldelige tendenser. Richael er den karakter i filmen, som udvikler sig mest. Anders Brink Madsen spiller ham med meget troværdighed, og er fremragende til at fremstille den stille Richael, som hele tiden er splittet mellem sine to venner. Filmen er indspillet på kun 24 dage og med et lavt budget, hvad man umiddelbart kan se på effekterne. De er basale, men effektive. Man ryster på hovedet af hovedpersonernes håbløse situation og nærmest håber, at et eller andet lykkes for dem.
Denne film har være fire år under vejs og skulle faktisk allerede være udkommet i 2006. Nu er den her endelig, og den har bestemt været værd at vente på. Man skal se den hvis man vil se smarte one-liners og et gennemtænkt plot - vel at mærke fra instruktøren, ikke fra filmens hovedpersoner. Den er meget seværdig og et underholdende indslag i drengerøvsgenren, hvor pigerne også sagtens kan se med.
