Skriv en kommentar
Introscenen åbner i tavshed. Vores hovedperson Kári (spillet eminent med en dæmpet, grublende eftertænksomhed af Sámal H. Hansen) står og vasker op i et slidt køkken fra 70’erne, selvom filmen foregår anno 2025. Alt roder udvendig som indvendig og viser i overført betydning den lille families sindstilstand, hvor hvert familiemedlem sørger over moderens død. Til sidst rejser lillesøsteren Silja (spillet med en troværdig underliggende melankoli af Bjørg B. Egholm) abrupt fra køkkenbordet og siger højt, at ingen taler sammen i dette hus. Faderen forbliver tavs og siger kun det nødvendigste. I efterfølgende scene ser vi faderen ligge og lave maveøvelser for han vil holde sig i form og vil til søs og overlader al ansvar til Kári, som er omkring 19 eller 20 år.
De lever af Káris indtægt fra fiskefabrikken og han hager sig fast til jobbet, men fiskeerhvervet er truet og fabrikken lukker. Hver dag bliver noget af en kamp for Kári og Silja. Faderen forlader dem og efterlader helt konkret et toilet, som ikke kan skylle ud. Det bliver også Káris ansvar at fikse toilettet og det tager ligeså lang tid at fikse, som det tager at genoprette et afbalanceret søskende forhold, hvor de ikke konstant skændes, men bliver hinandens med- og ikke modspillere.
Både Kári og Silja er gode til at observere. De viser deres kærlighed til øen og naturen på hver deres måde. Silja betragter lidt på afstand kvinderne bade i havet og har tegnet et stort og farverigt kort over øen på sin væg, som Kári bliver dybt imponeret over. Det er et helt kunstværk og vækker minder om deres moder. Øen, landsbyen og huset minder om deres afdøde moder. Kári siger dæmpet: “Her er pænt” om den utæmmet vilde natur og det storslået bjerglandskab, som landbyen er ‘plantet’ midt i. Hverken hans ven Regin eller kæreste Elin lytter efter, hvad han siger mellem linjerne, at han lyst at blive. De er begge så forhippet på at komme væk fra øen og råder Kári til at gøre det samme. Det er kærestens/Elins moder, som kan sætte sig i Káris sted, at han nærer en dyb og inderlig kærlighed til øen og er knyttet til naturen, som landsbyen er omgivet af.
