Skriv en kommentar
Misumi har tidligere siddet i fængsel for et mord begået for 30 år siden, så forsvarsadvokatens sag virker tabt på forhånd.
Men retssagen når dårligt nok i gang, før klienten ud af det blå erklærer sig skyldig - til trods for udsigten til en dødsstraf.
Shigemori begynder nu for alvor at tvivle på, om hans klient virkelig også er skyldig, og advokaten må derfor grave dybere end forventet.
’Det Tredje Mord’ er instrueret af Hirokazu Koreeda, der sidst var aktuel herhjemme med Min søns familie og Efter stormen, og som tidligere på året vandt hovedprisen i Cannes med dramaet Shoplifters.
Koreedas film centreres oftest omkring familien, hvor de største dramaer og mest magiske øjeblikke finder sted, men med 'Det tredje mord' bevæger filmskaberen sig lidt uden for sin faste tematik og ind i retssalsdramaets kringlede verden.
Personligt synes jeg at filmen var utroligt lang trukken og ekstrem kedelig, og kunne sagtens bruges som en naturlig sovepille, en film jeg måtte kæmpe mig igennem for at holde mig vågen til.
Som en film fandt jeg det på ingen måder spændende, samtidig med at den var lidt frustrerende at holde sig vågen til.
Koreeda er berømt for en meget bevidst, langsom tilgang, der i sit bedste arbejde absorberer seeren ind hans personers liv.
Desværre er denne type film, synes jeg, drevet hen imod en tør dynamisk stil, og filmen er på ingen måder tempofyldt. Det der er værre er, at den er hæmmet af en lidt klumpet didaktisk dialog (advokaten bliver fulgt overalt af en ung assistent, der altid stiller dumme og naive spørgsmål, som ikke har noget andet formål end at forklare publikum, hvad vi ser), leveret med nogle tunge afleverede metaforer.
De to ledere er gode i rollerne, men der mangler noget, som gør at det hele fungere ret dårligt især i nogle af de mindre roller - jeg tænker mest at det er på grund af, at det er et 'undercooked' manuskript med et noget konstrueret plot.
Jeg føler, at Koreeda forsøger at få noget ud af brystet med denne film og bare har fundet sig tilrette med en 'slags' film, hvilket gør at man ikke rigtig er komfortabelt med.
Skuespillet fungerer super godt og den visuelle stil som holdes meget dunkel for at sætte en form for stemning fungere også fint, men med mindre man er en krimi fan tror jeg ikke denne film er for alle. Gab!
Så imens at filmen er helt fint gribende, og jeg fandt indsigterne i det japanske retssystem meget interessant, er dette ikke i nærheden af bestyrelsens bedste film. Den er bestemt værd at bruge sin tid på, hvis man har en interesse i japanske film, men at vælge at se denne film, så skal man dog være forberedt. Jeg synes at være en lidt skuffet Koreeda- fan, eller for den sags skyld Kurosawa-fan.
