Skriv en kommentar
Den smukke Tara Reid står overfor en psykopatisk Kip Pardue i Devil’s Pond. Julianne (Reid) kommer fra en velstående familie og beslutter at trodse sine forældres gode råd og gifter sig med den fattige Mitch (Pardue). Eventyret skal være optimalt og Mitch får overtalt Julianne til at holde hvedebrødsdagene i en afsides beliggende træhytte, som ligger på en ø i en sø, langt fra civilisationen og uden elektricitet. De 2 skal være der 14 dage, men det skal vise sig at blive 14 lange dage. Efter et stykke tid, begynder Mitch at vise psykopatiske træk og så er mareridtet begyndt.
Den altid smukke Tara Reid kender vi fra American Pie og Kip Pardue har senest medvirket i Driven og Thirteen. Der er en udmærket kemi mellem de 2 og både optakten til og selve skænderierne skildres udmærket. Det er uden tvivl situationer, som mange unge par kender til og vore 2 medvirkende kender forhåbentlig til situationerne selv. At det kun går lige en tand for vidt er det der skal til for at lave filmen mere uhyggelig (hvem finder på, at låse sin kæreste med en kæde eller snitte hende med en kniv?) . Det skal dog tilføjes, at Mitch er stærkt påvirket af sin fortid (noget som man kun hører lidt om og ellers må gætte sig til). Der er et sjovt lille gensyn med Meredith Baxter, som nogle måske vil kunne genkende fra Blomsterbørns børn-serien (Family Ties). Hun fik aldrig nogle større roller efter den serie.
Filmen kunne have været lavet nårsomhelst og er tidløs, hvis man trækker mobiltelefonen fra. Det er muligt, at de forskellige reality-shows og overlevelses tv-programmer, som efterhånden er blevet ret populære, har affødt ideen til denne film. Den kommer med et bud på, hvordan man som individ handler når man befinder sig isoleret fra omverdenen og når man skal træffe beslutninger. På den anden side kan man næsten gætte sig til at Julianne vil forsøge at flygte fra Mitch, når de første psykopatiske træk begynder at vise sig. Det kan dog komme an på en diskussion, hvem der begynder skrækscenaerierne, når de 2 er oppe at skændes. Så gad vide hvem der bærer skylden når man er oppe at skændes? Gad vide, om det ikke er det spørgsmål, der skal stilles. Når alt kommer til alt er man vel lige god om skænderierne.
Ret meget mere kan man ikke fortælle om denne film, der næppe kan have kostet mere end en faldefærdig træhytte at lave. Skuespillernes lønninger må have været det dyreste. Trods mange gode manuskripter, finder man alligevel på at lave en film som Devil’s Pond (eller Heaven’s Pond, som er den amerikanske arbejdstitel).
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
