Skriv en kommentar
I Diana følger vi Prinsessen af Wales (Naomi Watts) i de to sidste år af hendes liv. Hvor hun er blevet forelsket i den pakistanske læge Dr. Hasnat Khan (Naveen Andrews).
Hun prøver at udvikle og forstå sig selv, imens at pressen er ivrig for at høre om hende og Prins Charles’ separation. Samtidig med at hun vil se sine børn og holde kærlighedsaffæren med Hasnat hemmelig.
Hasnat er på ingen måde interesseret i at gøre forholdet offentligt, da han er en meget privat person og ikke mener at jobbet som læge kan forenes med en tilværelse som offentlig person.
Diana og Hasnat kan ikke finde ud af at forene deres to verdener og det skaber store gnidninger i forholdet. De kan ikke leve uden hinanden eller med hinanden.
Diana, spillet af Naomi Watts, bliver fremstillet som en meget deprimeret og sørgelig lille mus, der er meget bange for at blive såret. Hun virker kedelig og meget utroværdig. Kemien mellem Watts (The Impossible, 2012) og Andrews (Lost, 2004-2010) er slet ikke til stede og det håbeløse manuskript hjælper dem slet ikke.
Deres kærligheds affære er kedelig og uinteressant og man bliver aldrig opslugt af den. Filmen føles lang og tyndebenet og det er faktisk svært at se, hvad man skal bruge denne historie til. Man lærer ikke noget nyt om Diana og man kommer aldrig helt ind under huden på hende. Filmen kæmper for at virke rørende og det lykkes først til sidst.
