Skriv en kommentar
Den ældre generation, og måske specielt den mandlige del, vil med længsel i sind og blik nikke genkendende til den falmende stjerne, Brigitte Bardot. Med sine store, let plirrende mørke øjne, ofte tegnet hårdt op med en mørk kohl og en masse øjenskygge, det lange lyse hår og den fyldige, lidt mutte mund kunne den franske killing lægge enhver mand for sine yndige fødder.
Den yngre generation vil først og fremmest sige…er det ikke Claudia Schiffer?! Og jo, faktisk blev den tyske supermodel i sit gennembrud hos Guess Jeans lanceret som den nye Bardot. Og den fysiske lighed er da slående, men herefter hører sammenligningen også op. Hvor den tyske skønhed vist primært har vist sine talenter på catwalken, har Bardot udfoldet sine evner inden for både skuespil og musik. Med mere held og godt udseende end talent vil nogle måske mene, men lad det nu være ved det. For ”star quality” kan ingen komme uden om, at primadonnaen har.
Dvd’en er en gennemgang af Brigittes Bardots største hits over en ca. ti-årig periode fra 1961 til 1973.
Sangene kører i to uendelige timer, og der er ikke gjort synderligt ud af at præsentere hverken titel eller indhold for eventuelle nye fans. Repertoiret er en spraglet blanding fra tv-shows, film og ganske ordinære grammofonindspilninger. Herudover tre sange, der ikke har været udgivet før: ”La bise aux hippies”, ”Stanislas” og ”On the sunny side of the street”.
Og på trods af det farverige indhold, er musikken faktisk ikke så ringe endda. Bardot flirter med såvel mørke og intime jazzsange over til ballader og sågar en snert af spanske rytmer, de fleste af sangene på fransk. Og tilmed krydret med mere eller mindre frække og smukke billeder af den franske darling.
Musikken er dog ikke nutidssvarende hele vejen igennem, og den førnævnte manglende præsentation af numrene gør det altså svært for nye fans at følge med.
Dvd’ en må derfor være et must for kendere og fans af Bardot, men bestemt heller ikke at afvise for nysgerrige. Og et stort plus skal hun bestemt have for variationen af musikgenrer.
Men hvad førnævnte Claudia Schiffer ikke kan hamle op med på det talentmæssige plan, kan hun efter min ydmyge overbevisning helt sikkert på det menneskelige. Bardot bruger i dag sin magt og indflydelse på at overbevise franske vælgere om at stemme på det højrenationalistiske parti Le Pen. Og så kan man jo diskutere, om hun skulle have holdt sig til musikken. Alt andet lige mener jeg, at det er at foretrække.
DVDen er venligst stillet til rådighed af Universal Music Danmark.
