Skriv en kommentar
Django var sintimusiker, født i Liberchies, Vallonien i Belgien . Han tilbragte det meste af sin barndom i romabeboelser i nærheden af Paris, hvor han levede af at spille banjo, guitar og violin i Bal-musette i Paris.
I 1928 blev han såret i en brand i den vogn han sov i og mistede en del af førligheden i venstre hånd, og lægerne mente ikke, at Django ville kunne komme til at spille musik igen. Hans bror Joseph Reinhardt, som selv var en dygtig guitarist, købte en ny guitar til Django et års tid senere, og Django lærte at spille igen, selvom hans lillefinger og ringfinger på venstre hånd var så skadet, at han stort set måtte nøjes med at bruge to fingre på venstre hånd til at spille med.
Han gik på pension i 1951 og flyttede til Samois-sur-Seine i Frankrig i nærheden af Fontainebleau. Der boede han til 16. maj 1953, hvor han døde af en hjerneblødning uden for sit hus.
Nazi-officererne i Frankrig får interesse for Django og hans band, efter at de hører ham spille en koncert. Og de giver ham besked på at rejse til Tyskland og turnere for højtrangerede nazister.
Det har Django ikke lyst til og prøver så hvidt muligt at undgå ordren, men Django kan ikke gemme sig for tyskerne er lige i hælende på ham.
Jazzguitaristen foretrækker en ukompliceret tilværelse i musikkens verden, men han tvinges til at træffe et ubehageligt valg, fordi hans familie og venner er af roma-ophav og hvis ikke de flygter så er der kun en vej, og det er med toget til koncentrationslejren. Sammen med sin gamle mor og gravide kone vælger Django nu at tage flugten mod den schweiziske grænse.
'Django - The King of Swing' er løst baseret på Alexis Salatkos novelle ’Folles de Django’, og filmens hovedrolleindehaver har tidligere medvirket i dramaet Flugten til frihed.
Reinhardt var en af de første fremtrædende europæiske jazzmusikere og blev kendt for en nyskabende stil, der bl.a. går under betegnelsen 'gypsy jazz'. På fransk kalder man stilen for ”Jazz Manouche”, der frit oversat betyder ”Sigøjner-jazz” med et øje på slangelementer i sproget, da Reinhardt levede. Selv når dygtige unge velbevandrede guitarister i dag hører en håndfuld sange med Django Reinhardt, bliver de imponerede.
Django udtrykker, via film genre sprog, ikke hvordan Reinhardts liv var, men måske mere hvad det måske havde følt som at være Reinhardt i en tid hvor man blev tvunget til at gøre ting som man ikke ville i en en tid under besættelse.
Dette periode drama om Django Reinhardt vil helt sikkert glæde fans af hans musik men forfærde dem, der leder efter de mere konkrete faktorer om livet for den belgisk-fødte fransk jazz guitarist af sigøjnsk oprindelse..
Det er en dejlig musikalsk oplevelse at se denne film, er man swing entusiast er der noget at glæde sig til.
