Skriv en kommentar
Okay, handlingen er tynd og ligner i øvrigt stort set de fleste andre film i denne genre, men alligevel er den sjovere end de fleste andre. Dette skyldes først og fremmest en fuldstændig uforlignelig Ben Stiller i rollen som filmens skurk, den stærkt usympatiske, mandschauvinistiske, stupide White Goodman, der ejer det moderigtige, hypermoderne, gennemkommercielle og derfor selvfølgelig fuldstændig ulidelige fitnesscenter Globo Gym. Han er uden sidestykke en genial figur, der tager tykt pis på samtlige afstumpede fitness freaks, aerobics guruer, hyper gearede footballtrænere og alle andre evigt irriterende figurere i sportsfilms universet. Ramt lige på kornet af Ben Stiller.
Han får solidt modspil af Vince Vaughn i rollen som den charmerende anti-stræber Peter La Fleur. Han er derimod ejeren af det nedslidte helsestudie Average Joe´s, hvor de lokale særlinge og sociale tabere holder trofast til. Disse to herrer er evige rivaler, måske mest for Whites vedkommende, og han forsøger netop ved hjælp af banken at overtage Peters helsestudie, hvilket ikke skulle være så svært når bankerotten synes uundgåelig for vores ugidelige Peter La Fleur, der fortrækker at score sin konkurrents kvindelige fitnessinstruktører frem for at føre regnskab, og eftersigende har været sammen med hele tre af slagsen, men dog den samme nat – og i samme seng.
Peters tumpede venner får imidlertid den lyse idé at deltage i en dodgeball-turnering, for hvis de kan vinde den, er førstepræmien lige præcis de $50.000, som Peter står og mangler for at redde Average Joe’s. Da White får nys om dette, stiller han naturligvis med sit eget steroidpumpende dreamteam, med ambitionen om at feje fjolserne af banen. Herfra følger den således sportsfilms skabelonen fra ende til anden, mens den ene næsesprøjtende, tårevædende, hylende morsomme scene afløser den anden.
Den benytter sig af samtlige klicheer i håndbogen for sportsfilm, men når det gøres som her med fuld overlæg bliver klicheerne pludselig til selvironisk højkomik. Forfatterne og instruktøren kender sportsfilmen som genre på godt og ondt som deres egen baseballhandske. Man har alt hvad hjertet begærer med, lige fra den underkuede ”Mr. Nobody”, der sejrer til sidst, til den traditionelle romance mellem vores helt og hans udkårne, en smuk og habil høvdingeboldspillende advokat, ved navn Kate Veach (Christine Taylor). Dog en romance med et lille twist. Den ender ikke helt som man regner med.
Oveni det lykkes det overraskende faktisk at gøre høvdingebold til en spændende og fascinerende sportsgren. Bare det er da en prisværdig præstation. Noget der egentlig bærer filmen i de få øjeblikke, hvor komikken kører på lavblus.
Når du selvfølgelig indløser billet til denne grinebider af en film og efterhånden får sat dig til rette i mørket, så sikrer dig at du sidder på bagerste række. For én ting er sikkert – og for nu at blive i filmens tone – du griner, så det står ud med væde fra samtlige huller i kroppen.
