Lad mig gøre det klart fra starten af: hvis nazizombier i de norske fjelde umiddelbart ikke lyder som et glimrende grundlag for en film i dine ører, er ”Død Sne” bestemt ikke en film for dig. Den er blottet for et egentligt plot, lige udover en gruppe unge der tager på ferie et isoleret sted i en norsk hytte, og bliver mødt af disse maniske monstre, og filmen fokuserer efter en rum tid udelukkende på, at underholde samt få sit publikum til at gyse og grine. Sådan er langt de fleste splatterfilm nu engang, og der er da også masser af nik til mesterværker som ”Evil Dead II” og ”Braindead” undervejs. Hvis ”Død Sne” skal klandres for noget, og det skal den jo da dette immervæk er en filmanmeldelse, er det filmens unødvendigt lange opbygning samt mangel på pointe. Underholdning er vel på sin vis en pointe i sig selv, og det primære mål med film, ligegyldigt hvordan du vender og drejer det, men uden at have noget på hjerte eller en morale, drukner de få opfindsomme scener hurtigt i forglemmelsens sump. Jeg snakker her af erfaring, da jeg allerede havde set filmen her på CPH:PIX på forhånd, men allerede nu, et halvt år efter, havde glemt meget af ”Død Sne”. Filmens første halvdel byder på gysergenres utallige klicheer på ræd og række. Der er alt fra den skøre gamle mand, der advarer en gruppe halvdumme teenagere om en ukendt ondskab til, at de sexfikserede er de første der ryger i svinget. Hvis gjort korrekt er dette en velkendt og underholdende formel, men i ”Død Sne” mangler glimtet i øjet eller en form for ironi, der gør at den første halvdel føles noget ujævn og langtrukken. Herefter bliver det hele dog heldigvis noget anderledes.
Filmens anden halvdel råder mere end blot bod på den noget svage første halvdel. Når nazizombierne pludselig dukker op for at hente deres guld, der er gemt i hytten, teenagerne befinder sig i (et eller andet motiv skulle de åbenbart have), sættes tempoet og kreativiteten gevaldigt op. Afrevne lemmer flyver til højre og venstre, og våben som motorsave, river, molotovcocktails samt en snescooter med indbygget maskingevær bliver taget i brug. Det er underholdende, makabert og blodigt. Instruktøren har lært meget af sine ikoner, og med kun en film på bagen (den efter sigende noget kvalitetsmæssigt tvivlsomme spoof på ”Kill Bill” ved navn ”Kill Buljo: The Movie”), synes han at have godt styr på sit håndværk, hvad angår både effekter, idéer samt instruktion af sine skuespillere. Skuespillerholdet spiller da nogle ret overfladiske karakterer, der ikke kræver det store talent at udføre, men både Jeppe Laursen samt Bjørn Sundquist giver filmen et realistisk skub i den rigtige retning.
Der er ingen tvivl om, at dette er langtfra den bedste splatterfilm jeg har set. Det er slet heller ikke her, du skal begynde, hvis du for første gang skal give dig i kast med genren. Derimod opfatter jeg ”Død Sne” som en vellykket lille film, man selvfølgelig ser bedst i selskab med andre, så man kan grine og kommentere alle uhyrlighederne sammen.
Ekstramateriale – 4/6
Der er forbløffende meget ekstramateriale på denne udgivelse. Desværre er det ikke tekstet, så hvis du vil se det hele, håber jeg du er temmelig ferm til norsk. En bunke programmer går bag om optagelserne, både hvad angår et bag om kameraet program, et program der fokuserer på effekterne og meget andet. Det hele virker dog meget end, da det må have været lavet af det samme hold filmskabere. Da det sammenlagt har en spilletid på halvanden times tid, kan det til tider blive en smule kedsommeligt, da det ikke er klippet stramt nok sammen. Nogle klip er simpelthen for lange for sit eget bedste, og enkelte programmer kommer ikke i gang før de slutter igen. Som helhed er det dog underholdende, at komme bag kulisserne på en film med et meget lille budget, og med så mange nødvendige effekter for at få filmen til at fungere. Derudover indeholder filmen nogle trailers.
Midget Entertainment .