Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Under en skududveksling mellem to bandemedlemmer dræbes en 7-årig af en vildfaren kugle. Da retten ikke kan fastslå, hvem der har affyret det dræbende skud, dømmes de to i stedet for besiddelse af stoffer – og får dermed en mild straf. Faderen til den dræbte dreng reagerer naturligt nok med at gå ned med flaget, men efter indtagelse af anseelige mængder af whisky, beslutter han sig for at hævne sin søn.
Derfor begår Michael selv en forbrydelse for at havne i det samme fængsel som hans søns mordere – og møde dem ansigt til ansigt.
Durty Curt from Detroit og Razor, som de to bandemedlemmer er kendt som, har dog også andre problemer at slås med, da de dels skal indordne sig det vanlige hierarki i et fængsel, se efter korrupte fangevogtere og så har de jo også selv et lille mellemværende fra tidligere at afslutte.
Med Michaels ankomst i fængslet er der lagt i kakkelovnen, og konflikterne optrappes.
”Doing hard time” har alle de klassiske ingredienser i en fængselsfilm. Fængselsvagterne har deres egen dagsorden, hvor alt kan fås for den rette sum – der er grupperinger, der har alt magten blandt fangerne, der er de sædvanlige seksuelle undertoner og dystre isolationsceller. Derudover har filmen et på papiret rimeligt plot – det er ikke voldsomt nyskabende, men dog godkendt. Problemet er bare, at det slet ikke fungerer.
Filmen har et meget urealistisk skær over sig – stærk underbygget af dårlige skuespillerpræstationer, tamme locations og underlig klipning. Lyd- og billedside er kort sagt på B-niveau. Når historien rykker ind i fængslet er den mest interessant, men vi må nøjes med et meget begrænset udsnit af rammerne, og dermed ligner det mest det, det er; kulisser. Skuespillerne forsøger sig med hårdkogte attituder og rå slang, men det virker anstrengt og påtaget.
Filmens største problem er dog, at detaljerne i historien er utroværdige. Ingen myndigheder med et minimum af fornuft tilbage ville indsætte to skudduellanter i samme fængsel, ej heller ville man sætte faderen til en dræbt dreng i samme fængsel som morderen. Hovedpersonen Michael bruger meget tid på at bearbejde sin sorg over sit tab, og vi ser ham sønderknust i sit badekar med billeder af sønnen i forskellige afskygninger. Han understreger, hvor umenneskeligt det er, at miste et familiemedlem. Dernæst går han så ud og invaliderer en politimand for selv at havne i fængsel. Ikke nok med, at det er yderst selvmodsigende, så betyder det, at man mister al sympati for ham, og egentligt er ligeglad med, om hans forehavende lykkes. Durty Curt er, når han holder fri fra sit job som skydegalt bandemedlem med forkærlighed for handel med stoffer, så også lige koncertarrangør på deltid. Underligt ?
Når man ser bort fra det lidt mystiske, at hovedpersonen ændrer karakter undervejs og nærmest får en skurkerolle – og i stedet kigger på den gennemgående skildring af personerne, så er der enkelte potentielt spændende emner, men beskrivelsen er overfladisk og man keder sig bravt. Jeg savnede klart Clint Eastwood i Alcatraz, som med enkelte midler skabte en autentisk figur. Det hjalp selvfølgelig også, at filmen blev lavet i det rigtige fængsel. Hovedkonklusionen er, at ”Doing hard time” er en tynd kop te som ikke når sine forbilleder til sokkeholderne – her vil det nærmest være blasfemi at nævne ”The Shawshank Redemption”. Men hvis man i øvrigt er tilhænger af denne genre, så spring denne B-film over og investér i stedet i serien ”OZ”, der er blevet vist på DR for nogen tid siden, godt nok i en sen nattetime. Serien er udgivet på DVD og er klasser over ”Doing Hard Time”.
Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på denne DVD.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures.
