Det er sjældent at film fra Balkan kommer i biografen. Selv kan jeg i nyere tid huske den bosniske På Vej og så Emir Kusturicas film. Heriblandt Sort kat, Hvid Kat og Underground.
Denne film indeholder dele galskab, som man kan nyde at se fra blandt andet Kusturicas film. Men den indeholder også dybde og samfundssatire med tragisk ende.
Don Fabijan(Krešimir mikić) er flyttet til en lille by ved Adriaterhavet, hvor han skal overtage præsteembedet efter den meget populære og elskede præst Jakov. Selvom det er en afsidesliggende by, hvor religionen betyder meget for beboerne, er de også fattige og har derfor ikke råd til at få børn.
Derfor køber alle mændene kondomer for at beskytte sig under deres eskapader med forskellige kvinder på den lille ø. Det ser så slemt ud med børnetallet, at der dør flere end der bliver født. Hvad kan man gøre ved det? Jo, Don Fabijan allierer sig med kioskmændene, som sælger kondomerne. De prikker simpelthen hul på kondomerne og pludselig bliver kvinderne gravide overalt og der er ofte flere muligheder for fadderskab. Hvem skal man så vælge som far, hvis den rigtige er den norske turist, som ikke efterlod en adresse? Man vælger den bedste kroat! Kvinden jubler i sin brudekjole, mens manden efter brylluppet drikker sig fuld og dækker hele byen med sin skønsang. Disse graviditeter får mange flere konsekvenser, end man lige kan forestille sig.
En kvinde forsøger at abortere, et barn bliver afleveret ved Don Fabijans gadedør og et tragisk dødsfald ryster hans selvopfattelse.
Man kan kalde dette en komedie, men det er ikke den helt rigtige karakteristik. Den virker nemlig i begyndelsen som værende en letbenet komedie, men meget alvorligere emner presser sig og de sidste 10 minutter af filmen bliver særdeles tragiske og uforudseelige.
Denne film kan ses som en satire på den katolske kirke, som har hårdt fat i et samfund, hvor folk ofte ikke selv kan træffe beslutninger om deres eget liv. Den gør på sin egen subtile måde op med den katolske kirkes hykleriske bekendelser, hvor man er tilgivet, bare man tænder et lys og siger 10 Ave Maria´er, ligemeget hvilken forbrydelse, du har begået. Fordi første del af filmen er sjov og utraditionel kommer slutningen også som et større chok. Men da man har siddet og grinet er chokket en smule mindre.