Hvis du også har brugt time efter time på at udsplatte diverse monstre i alle afskygninger samt læsket dig i de mest usandsynlige våben og tilmed rendt rundt i skumle gange og indsamlet nøglekort, rustninger og lægekasser, ja så har du muligvis været infiltreret i fænomenet Doom. Et af de mest berømte og kult-agtige first-person-shooter pc spil ever...
Drengerøve landet (og verden) over har så at sige været flasket op med Doom, og mange i en sådan grad at de ikke har hørt om hverken Johnny Reimar, dræbersnegle eller EM-triumfen 1992. Doom har stjålet al deres tid og opmærksomhed. Kan man nikke genkendende til dette, så er det næppe gået hus forbi at der nu også findes en Doom-film på markedet, ja med mindre man altså har spillet Doom imens...
Undertegnede har også været ramt af Doom-bølgen, men i mindre smitsom grad. Et solidt spil, som giver hurtig underholdning og som man kan vende tilbage til igen og igen. Af rene retro-årsager, håbede jeg så på at Doom som jeg husker det ville kunne blive hyldet i denne film, bare for good times skyld. ADVARSEL!!! Doom-filmen er en afskyelig plet på dvd-landkortet. Anklagepunkterne er mange – skulderklap kan omvendt begrænses til at filmen ikke varer et minut længere end den gør. Lad os kaste os ud i det:
Det er vigtigt at få på det rene at mine forventninger ikke regnes til en film som hiver 10 Oscars hjem. Mere en søndagsfilm på sofaen som taler til den indre knægt i ethvert hankøn. Om ikke andet, så en film som kan erstatte smerterne i shoot-fingeren, som utallige gange er hamret i tastaturet for at sende en patron i fjæset på uhyrene. Ak nej... Alt går galt. For det første er handlingen en ren kopi af de gamle Alien-film, som i øvrigt er klasser bedre. En gruppe futuristiske soldater skal skyde nogle slemme monstre – undervejs er der lidt ”handling” i talesproget samt lidt forskellige personer som agerer lidt forhutlet. En efter en bliver de slået ihjel uden at man føler noget som helst, faktisk er det sjoveste at holde med monstrene som animationsmæssigt ligner en blanding af de gamle Iron Maiden-plakater og Gorgerne fra Fragglerne. Klichéernes holdeplads i dialogen med barske oneliners, som nærmest får Skipper Skræk til at ligne en gyserfilm. Derudover er det jo et faktum at The Rock ikke kan spille skuespil. Han har tyvstjålet Sylvester Stallones hænge-mundvig fra Rambo og vandrer derefter bare mekanisk rundt uden at kende forskel på op og ned. Dertil kan man kun sige stakkels Karl Urban (nok mest kendt som Eomer fra Ringenes Herre). Noget kunne tyde på at telefonen ikke har ringet så meget siden den tid, så han har måttet tage til takke med denne rolle. Der skal selvfølgelig også være nogle gale forskere og en masse teknologisk rum-gear. Og suk for en gang plastic...
Man sidder tilbage med en følelse af bare at have set 110 minutters mørke billeder med kiksede figurer, dårligt skuespil, usammenhængende bindeled i handlingen og ikke den mindste sammenkædning til Doom som genre-fænomen. Filmen burde hedde B - The Movie! Men hov, var det ikke en hurtig gang underholdning du ledte efter? Jo, og jeg kan da ikke udelukke at der er enkelte elementer som finder denne omgang rod for ”helt vild fedt”, men prøv bagefter at modregne de utallige timer som Doom har givet i suspense og tempo – og opvej det mod denne strimmel af falskhed som køber plat på et brand som har haft så stor betydning for så mange. Jeg væmmes og må nøjes med en slunken stjerne, som henvender sig til de 5 minutter, hvor man selv får lov til at styre Karl Urbans rolle. Men alt i alt et film-koncept som er helt ude i hampen, i forhold til at man kunne have lavet et resultat som i det mindste bare samlede folket i en hyldest til de gamle dage uden et manuskript og direktion af mestre og legender. For at tilskrive mig nutidens popularisme, så er dette en regulær om'er!
Ekstra materialet er faktisk bedre end filmen. Her kan man komme bag om filmen og får mere at vide om hvordan man har arbejdet visuelt og optaget shooter-sekvensen. Se også skinke-forvandlingen og et indslag om hvordan skuespillerne har action-trænet for at kunne leve op til rollernes krav.
Men ekstra materialet kan ikke redde stumperne. For at komme af med min vrede efterfølgende, gik jeg direkte på nettet og downloadede en demo af Doom og plaffede løs. Frem med cola og chips i stedet for dyne, natbriller og høreværn – for sidstnævnte får man brug for, hvis man vil se Doom i dvd-rillen!
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal Pictures