Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Først var han i The Neptunes. Så var han i N.E.R.D. Så gik han solo. Alt sammen med enorm succes. Pharrell Williams er på alle måder en af de største musikere på den internationale popscene. Han har ofte leveret lidt musik her og der - bedst husker vi nok “Happy” fra “Grusomme Mig 2”. Nu gør han sig så som executive producer i filmen “Dope”. Hvor titlen executive producer ofte ikke betyder meget andet end en økonomisk indsats i filmen, kan man mærke Pharrell overalt i “Dope”. Musikken, skuespillet, instruktionen, manuskriptet, kostumerne - ja, alt kunne sådan set være leveret af Pharrell.
En musikinteresseret nørd fra et barsk kvarter i Inglewood ved navn Malcolm (Shameik Moore) elsker sin skæve hip hop og venner overalt andet. Da han ved et tilfælde ender med en invitation til en undergrundsfest, bliver han snart rodet ud i et eventyr igennem Los Angeles, der forhåbentlig kan skubbe gang i hans udvikling fra dreng til mand.
Ja, “Dope” er et coming of age drama med masser af humor, musik og letsindig underholdning. Hvor de fleste coming of age dramaer gerne vil fortælle lidt om livet, vil denne ikke meget andet end at underholde, hvilket instruktøren Rick Famuyiwas farverige stil i den grad er bevidst omkring. Der er naturligvis en livslære her og der, men som helhed er “Dope” letfordøjelige tomme kalorier. Det der dog gør “Dope” til et sært bekendtskab, er filmens miljø. På trods af et par fjollede men elskværdige karakterer, er filmens miljø nemlig placeret et sted midt mellem mord og gangstere, som ikke er så langt fra virkeligheden som resten af filmen. På den ene side er filmen et farverigt eventyr, og på den anden side et dystert melodrama. Kollisionen af de to verdener er alt andet end subtil, og resultatet giver ikke så forfærdelig meget mening. “Dope” er usammenhængende vrøvl i sidste ende, men der er masser af andre kvaliteter undervejs.
Den største kvalitet i filmen er hovedrolleindehaveren Shameik Moore. Han er så fuld af charme og karisma, at selv mange af de store skuespillere i Hollywood har svært ved at følge med. Selvom han træffer nogle sære valg hist og pist, er det hans historie vi følger, og den følger vi ivrigt med i, fordi skuespillet sidder lige i skabet. Naturligvis har en musiker også en større rolle i filmen, og A$AP Rocky beviser i mine øjne større forståelse for film end musik. Han spiller ligeså sin rolle til perfektion. Zoë Kravitz er dog mere irriterende end godt er, men har man set hende i film før, ved man godt hvad man kan forvente.
Som helhed er “Dope” ikke en film man vil huske. Det er dog en film, man kan se for kvaliteter der ikke udgøre en helhed, men alligevel stikker frem og viser muskler rundt omkring. Pharrell må meget gerne fortsætte med at producere film som disse, for dukker et lignende manuskript op med masser af indhold, vil mandens stil sikkert klæde dette godt.
Billede & Lyd - 5/ 6
Billedet er farverigt og udmærker sig på blu-ray’ens skarpe format. Den visuelle stil kan måske mætte mange hurtigt, men den er gennemført, og fyldt med detaljer og farver hele vejen igennem. Musikken er en vigtig del af filmen, og bassen har en god tyngde imens dialog stadig går helt rent igennem.
Ekstramateriale - 2/6
To meget korte featurettes der snakker lidt med skuespillerne om karaktererne og Pharrells indflydelse på filmens soundtrack. Kan sagtens skippes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
