Peter Highmans (Robert Downey Jr.) kones termin er om fem dage og da han forsøger at flyve hjem fra et møde i Atlanta, får han forbyttet sin bagage med en andens, som viser sig at indeholde illegale stoffer. Efter at have afklaret fejltagelsen kommer han om bord på flyet, men kommer i heftig diskussion med taskens ejermand, Ethan Tremblay (Zach Galifianakis). De bliver begge smidt af flyet og får begge tildelt et flyveforbud. Omstændighederne tvinger Peter til at få et lift med Ethan, som også skal til LA og så begynder turen tværs over landet. Men selvfølgelig går tingene ikke helt lige ud af landevejen.
Instruktøren Todd Philips, bag succeskomedierne Old School (2003), Starsky & Hutch (2004) og det Golden Globe vindende hit The Hangover (2009), vender tilbage med endnu drengerøvskomedie om det tilsyneladende umulige venskab med det utrolige stærke bånd. Due Date forlænger den ofte sorte humor fra Philips andre komedier, hvor dårlige valg bliver det som skubber handlingen fremad, men samtidigt skubber karaktererne tættere på hinanden.
På mange måder ligner Due Date en blanding af The Hangover og Philips debutspillefilm Road Trip (2000), da filmen er en cross-the-state-road-movie a la Dum Dummere, hvor den ene dumme halvdel, er udskiftet med en temperamentsfuld, men godhjertet sjæl i form af Peter (Robert Downey Jr.). Den bevarede dumme halvdel tilfalder så Ethan (Zach Galifianakis), der er en hashrygende skuespilleraspirant fanget i en 10-åriges krop med permanentkrøller.
Peter og Ethan udgør det perfekte umage par, som en road movie foreskriver - De har intet til fælles andet end de begge skal til LA. Peter er en succesfuld arkitekt på vej hjem til sin vordende kone, som kan føde når som helst (deraf titlen Due Date – Termin). Ethan, derimod, er en åbenlyst talent og - grænseløs ensom mand med fordømte skuespillerdrømme. Samspillet mellem de to er vel filmens største styrke som komedie, da makkerparret supplerer hinanden godt i kræft af en god kemi imellem dem, trods deres ulighed. Og så er de herrer begge hamrende gode skuespillere.
Peters kommende baby er som en tikkende bombe under hans dagligdagsfundament – han vil bare gerne hjem. Men Ethan har flere planer end bare at nå fra a til b, så bag hans ignorante og bøvede facade, gemmer der sig selvfølgelig en hel anden dagsorden. Disse modstridende agendas bliver hele komediens kerne og selvom det er set før, er specielt første halvdel faktiske enorm sjov. Men det betyder desværre også, at der løbes tør for gode vittigheder og gags hen imod slutningen. Det bliver en anelse for meget kaneldrys på øllebrøden.
Den gennemgående urne-joke er ved at blive et lidt ukørt materiale til komik og ligeledes er; ”ups jeg skyd dig” episoder også ved at være udkørte. Men trods nogle klichéer hist og her, er Due Date en glimrende komedie, uden at man skal forvente det helt store. Den er underholdende og giver momentvis overarbejde til ens smilehuller og formår at vie udenfor de værste platheder. Desværre falder standarden hen imod slutningen, som virker ligegyldig i forhold til, hvad der har været på spil. Men kan sige, at som roadmovie kører den på flade dæk til sidst.