Skriv en kommentar
Da Brødrene Farrelly i 1994 lavede verdenssuccesen Dumb Dumber med Jeff Daniels og Jim Carrey begyndte en epoke i amerikansk filmhistorie med nyopdagelse af den gamle slapstick-genre. Det er en komediegenre, der spiller på skuespillernes fysiske udfoldelse og uheld, som når Ben Stiller lyner op i en fart og halvdelen af pibetøjet stadig sidder på ydersiden af bukserne. Genren er problematisk, for der skal ikke være meget der hænger ved siden af for korthuset falder sammen. Farrelly brødrene skrev med Dumb Dumber, Something about Mary og Me, Myself and Irene klassefilm med klasseskuespillere, og jeg synes til dato at den første halve time af Something about Mary er den sjoveste halve time i filmhistorien. Det er den første halve time af prequelen til Dumb Dumber ikke. Filmen hedder Dumb Dumbererer – When Harry met Lloyd og spiller selvfølgelig på en stavefejl i det engelske sprog, der høre børnene til.
Filmen er en forestilling om, hvad der skete inden vi mødte de to gæve fyre i 1994-filmen. Harry bor hos sin mor og har grundet sin tilbageståethed modtaget hjemmeundervisning. Lloyds far er pedel på skolen og har derfor ikke langt til skole – ikke at han fatter det, for han begynder hvert ord at løbe væk fra skolen for at komme i skole. Under sådan en tur støder Lloyd ind i Harry og et venskab er begyndt. På skolen er rektor, der har en hed og pervers affære med den mexicanske kantinedame, i færd med at skaffe penge til en specialundervisningsklasse. Men den skjulte dagsorden er at pengene skal bruges til en rejse til Hawaii med. Skolens lækre tøs, der også er skribent for skolebladet har fået et hint om den lunkne affære og opsøger de to nørder, der selvfølgelig er selvskrevet til den specielle klasse.
I modsætningen til de andre film har Farrelly brødrene ikke stået for instruktionen af filmen, men de har kun skrevet manus. Troy Miller der kun har haft biografpremiere herhjemme med børnefilmen Jack Frost og som stod bag MTV’s Real World, har stået for instruktionen. Den fejler intet som helst i forhold til at den er baseret på et plat manusskript, der må være Farrellybrødrenes dårligste til dato. Historien er ganske tynd og den er spækket med infantile vittigheder et dansk publikum ikke nødvendigvis falder på halen over. Der er ingen overraskende timing i morsomhederne, som i de tidlige film, og man gætter faktisk selv, hvad der sker, fordi det sjove er uoriginalt. Debutanten Derek Richardson, der spiller Jeff Daniels’ karakter Harry Dunne virker noget usikker og vralten, mens Eric Christian Olsen faktisk minder en del om Jim Carrey i fysisk, og han er da også filmens højdepunkt. Eugene Levy, der er kendt som faderen i American Pie-filmene er skolens skurkagtige rektor. Tom Cruises første kone Mimi Rogers spiller Harrys mor, og den ellers altid gode Luis Guzman har man fået til at spille Lloyds far.
Det lykkes aldrig for filmen at skabe et latterudbrud, men enkelte smil bliver det da til trods alt, men det skyldes i virkeligheden blot en overbærenhed med genren, der er meget amerikansk og drønkedelig.
DVD’ens features er ret enkle. Der er ingen ekstra materiale, men kun enkelte sprog- og lydfeatures. Fraklippene vises i end credits og er faktisk filmens sjoveste materiale. Derfor er der 1 stjerne til DVD’en og 2 stjerner til en temmelig ordinær film, hvis original den aldrig nærmer sig.
Venligst udlånt af SF-Flim
