Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I 1980’erne fik Ellen Degeneres titlen som Amerikas sjoveste person. Hun havde vundet en konkurrence, og kunne omsider opgradere de små stand-up steder og natklubber til mere anerkendte steder og en optræden på The Tonight Show. Ellens karriere fik dog først for alvor fart på, da hendes stand-upshow blev omsat til en tvserie i 1994, hvor hendes hverdagshumor hurtigt vandt seernes hjerter, og serien blev da også kaldt for det kvindelige Seinfeld show.
Det vakte især stor opmærksomhed, da Ellen i 1998 for åben skærm kom ud af skabet som lesbisk.
The Ellen show forsvandt fra skærmen i 1998, hvoefter hun lavede noget forskelligt tvarbejde, men serien genopstod igen i 2001, dog kun for at køre et enkelt år.
Ellers har Ellen Degeneres beskæftiget sig med sit eget talkshow, voiceacting (vi husker hende som fisken med den dårlige hukommelse i Find Nemo), vært for Oscar mm. og nu vender hun altså tilbage til scenen, hvor det det hele begyndte i sin tid.
Ellen har en meget speciel stil, og man skal bestemt kunne lide den, hvis man skal have noget ud af hendes stand-up. Hun hører til i den, skal man sige, lidt vrøvelende afdeling. Ellen er kendt for at starte med et emne og så ellers forsvinde ud i alskens retoriske kringelkroge. Showet byder på en del af det, men desværre langt fra nok.
Ellen er en komisk begavelse – ingen tvivl om det. Men i Ellen – The Beginning er det som om Ellen selv ikke helt kan få det op at køre. Publikum er med hende hele vejen, men man tænker af og til at de nok først og fremmest griner fordi hun er et ikon og ikke så meget fordi det, hun siger er sjovt. Ellen tager forskellige emner op, såsom sex, kærlighed, bilisme og økokost. Det er allesammen emner, der ganske udmærkede som udgangspunkt for god komik, men der er ganske enkelt ikke nok bid i hendes show. Det er hvad man kan kalde harmløst – af og til får man et lille grin, men det er så det. Det behøver naturligvis ikke være verdenspolitik eller andre store emner, man tager op hver gang, men uanset emnet bør man som komiker have en anelse mere grovhed, eller i den mindste en eller anden form for kant, der gør det, man taler om interessant på en ny måde. Det gør Ellen desværre ikke, og man har det lidt som om hun er bange for at støde nogen med sine udtalelser, og det fjerner desværre noget af det, der ellers er ganske godt indhold i hendes rutine.
Samlet set er der ikke nok komik, men for meget småsnak i showet til at gøre det værd at se. Ellers er det godt at se Ellen tilbage i rampelyset, for hun er bestemt en af de bedste kvindelige komikere, der findes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Warner Home Video.
