Skriv en kommentar
Den serbiske instruktør Goran Paskaljevic har med ”En midvinternats drøm” lavet et psykologisk drama, der med sit langsomme tempo giver sig tid til at fortælle sine personer. Filmens hovedperson Lazar spilles af Lazar Ristovski. Han giver karakteren dens indre dæmoner og hjertevarme.
For selvom filmen på mange måder er sørgelig, har den også hjertevarme. I mødet med den søde mor Jasna og den autistiske datter Jovana, kommer ansvaret til Lazar, der sætter sig for at åbne verden for den indesluttede pige. Filmens personer er præget af deres traumaer, og filmen kan let ses som en allegori over den tilstand den jugoslaviske borgerkrig har plantet i det Serbiske folk. Serberne kan således ses som efterkrigstidens tyske bevidsthed, hvor man forsøger at fortrænge krigens uhyggeligheder. Med borgerkrigen i baghovedet tilføres filmen således en ekstra dimension, der bidrager til filmens vigtighed.
Således kan filmen på en gang siges at være en vægtig fortælling om autisme i stil med Rainman og på den anden side en film, der som Kusturicas Palmevinder Underground tager krigens væsen og befolkningens indre dæmoner op til overfladen. Men hvor ”Underground” havde en hel speciel stemning med en fantastisk underliggende humor, er ”En midvinternats drøm” i sin tone mere et klassisk fortællende drama, der måske netop derfor mangler et eller andet for at bevæge sig yderligere op i ens bevidsthed. For selvom filmen da forfølger en lidt og lader en glide over i refleksion, forlader den alligevel den seende krop ret hurtigt. I Underground spillede Lazar Ristovski i øvrigt en af de helt bærende roller som Blacky, så her mødes enderne også.
Således bevarer man trods det til tider en anelse for dvælende tempo interessen for filmen. Ikke mindst på grund af Jovana Mitic, der spiller den autistiske pige. Jovana Mitic har instruktør Paskaljevic håndplukket fra en institution til rollen. Således er det ikke egentligt skuespil, vi repræsenteres for, men derimod ægte reaktionsmønstre fra den pige, man ikke kan andet end holde af.
Så er du til film, der tør dvæle ved sindets sygdomme som autisme og et folks forhold til historien, er ”En midvinternats drøm” en anbefalelsesværdig film at tilbringe tid med i biografmørket.
