Vi befinder os i Paris i 1947. Colin (Romain Duris) er en rig ungkarl, der lever livet i sus og dus, sammen med sin tjener, kok og advokat (Omar Sy). De lever et sorgfrit liv sammen med deres hus-mus, og deres gode venner. En dag møder Colin den søde Chloe (Audrey Tautou). De bliver forelskede, og snart efter bliver de gift. På bryllupsrejsen bliver Chloe uheldigvis smittet af en mystisk plante, og snart opdager de at en åkande er begyndt at vokse i hendes højre lunge. Noget af det der skal til, for at helbrede hende er, at hun konstant er omgivet af friske blomster, så hun ikke selv visner helt hen. Behandlingerne er dyre, og Colin der aldrig før har arbejdet må ud og tjene flere penge. Men deres forhold er ændret for altid, og Chloe er uhelbredeligt syg.
Michel Gondry er en alsidig instruktør der har lavet en del forskellige film. Han vandt blandt andet også en oscar for hans manuskript til filmen ”Evigt solskin i et pletfrit sind” som bestemt er seværdig, men dog knap så vandvittig i sit udtryk som ”En nuance af blå”.
Godt nok er vi i Paris, men bestemt ikke i det Paris som man kender. I Gondrys version er alting bøjet og forvrænget og trækker tråde til film som ”Brazil” og ”De fortabte børns by”. Selvom teknologien er fremskreden, er det på en mystisk, teknisk og mekanisk facon, der minder om noget Terry Gilliam kunne have udtænkt. Det hele bliver fortalt på en ligetil og direkte elskelig måde, så alle de vanvittige indfald føles helt naturlige, og derfor bliver en tydelig integreret del af fortællingen, der basalt er en klassisk kærlighedshistorie. Det tager derfor ikke mange minutter før man er indfanget i dette vidunderlige tegneserie univers, som man ikke kan andet end at elske.
Skuespillet er smukt og elegant, og både Romain Duris og Omar Sy er vidunderlige som rigmand og tjener. De levere med en overbevisende lethed deres skører og kringlede replikker, der rammer resten af filmens stil perfekt. Skønne Audrey Tautou er som altid sød og troværdig, og hendes rolle som den livsglade Chloe, der bliver uhelbredeligt syg, er som skabt til hende.
Måske nogen vil syntes at ”En nuance af blå” er en lidt for stor mundfuld, og jeg tror da også, man vil kunne nyde den bedre 2. gang man ser den, hvor man ligesom er forberedt lidt på hvad det hele drejer sig om, og man således bedre har tid til at nyde den overflod af kreativitet og iderigdom den indeholder. Men hvad dommen end bliver, kan man ikke komme uden om at
Michel Gondrys film er et originalt stykke film, der uden besvær blander stilarter og genrer, og som krydderi pepper det hele op med masser af stop motion animation, så selv Ray Harryhausen ville have klappet i hænderne af begejstring.
”En nuance af blå” er måske ikke for alle, men jeg håber virkelig at alle vil give den en chance.
Der er ikke noget ekstramateriale på denne DVD udgivelse.
Billedet er flot gengivet i dets oprindelige format, og lyden og den dejlige musik kan nydes i Dolby Digital. Det er muligt at se ”En nuance af blå” med Danske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Midget Entertainment