Skriv en kommentar
Joel campbell (James Spader) er en tidligere FBI-agent, som pga. et psykisk nederlag, har måttet opgive karrieren. Han har tidligere jagtet massemordere i 8 år, men en hændelse et år tidligere har gjort ham til et pillevrag.
Han har bla. jagtet David Allen Griffin (Keanu Reeves), men har endnu ikke fanget ham. Nu er Joel flygtet, for at glemme sin fortid.
Pludselig sker der et mord i Joels lejlighedskompleks. Billeder af den myrdede dukker op i posten hos Joel, og han er ikke i tvivl om hvem morderen er : David Allen Griffin.
Han ønsker ikke at involvere sig i sagen, men gør det alligevel, på opfordring fra sin psykolog (Marisa Tomei).
David kontakter Joel, og giver ham hints om hvem det næste offer bliver. Joel modtager billeder af ofrene, og får til kl. 21.00 til at finde dem. Har han ikke fundet dem inden, bliver de slået ihjel.
Medierne bliver inddraget for at finde ofrene i tide, men det lykkes ikke altid, da ofrene primært er enlige anonyme kvinder.
Det vigtigste i denne film er forholdet mellem Joel og David.
De er afhængige af hinanden. Det er i hvert fald det psykologen antyder, og det er det David baserer sine mord på. Han får et ekstra "kick" ud af at slå ihjel, hvis han ved at Joel er lige i hælene af ham. Det bliver ganske enkelt meget bedre at myrde de stakkels forsvarsløse kvinder.
Joel er afhængig af David, fordi sagerne optager hans sind så meget, at han slipper for mareridtene, og baner sig vej ud på arbejdsmarkedet igen. Mordene holder ham igang.
James Spader (kendt fra roller i Stargate og True Colours) ses i rollen som den tidligere FBI-agent Joel Campbell. Han gør det overraskende godt i denne rolle. Han er et pillevrag og lider af diverse sygdomme. Han må tage piller for overhovedet at gøre sig nogen forhåbninger om at få lov at sove fra de mareridt han plages af om natten.
Han formår at virke doppet uden at være skingrende sindssyg.
Keanu Reeves (kendt fra roller i The Matrix og Speed) ses i rollen som den totalt kolde og perfektionistiske seriemorder. Dette gør han udemærket, uden dog at brillere. Han formår dog at virke indsmigrende og betænksom, og alligevel synes man at han er ubehageligt væsen. Keanu har taget en del kilo på før denne film, og det gør faktisk rollen en smule mere troværdig.
Marisa Tomei (kendt fra bl.a. My cousin Vinny) er Joels psykolog.
Hun har ikke de store udfoldelser som skuespiller i denne film, men hun gør det dog på en troværdig måde. Hun er med til at give Joel de sidste spark i den rigtige retning, hvilket også bliver til hendes fordel senere i filmen.
Den fedeste person i denne film er faktisk en af birollerne., som spilles af Chris Ellis (kendt fra bl.a. Apollo 13 og Days of thunder). Han er en hårdkogt politimand, som formår lidt af hvert.
Han formår bl.a. at jagte en biltyv og fange ham, alt imens han snakker i telefon. en lidt overdrevet scene, men ganske underholdende. Desværre ser man alt for lidt til ham.
Til modsætning fra mange andre film, hvor polititmanden på sagen, ikke vil samarbejde med den nye mand (i dette tilfælde Joel), så er der rent faktisk her et godt samarbejde, hvilket giver filmen et skub i den rigtige retning.
Der er nogle få overraskende momenter i filmen, som gør at den trods alt ikke hele tiden minder om noget vi har set før.
Selve handlingen er set før; morderen som ønsker et spil med polititmanden.
Her driver de det en smule videre, så morderen rent faktisk føler det som et familiært forhold.
Filmen er en psykologisk thriller, og man sidder på kanten af sædet en stor del af filmen, fordi det hele tiden er et kapløb med tiden, og hele tiden er vi lige i hælene på David.
Det er første gang Joe Charbanic instruerer en ægte Hollywoodfilm, og det kan godt ses.
Plottet er noget vi har set før og effekterne ligeså.
Tilgengæld hives filmen lidt op af fotograf Michael Chapman ( dobbelt Oscarvinder). Der er nogle flotte scenografier og nogle stemningsfyldte scener i filmen.
Derudover er der en del tilbageklip, og drømme i løbet af filmen, som gør filmen mere interessant. Disse tilbageklip er faktisk noget af det bedste ved filmen, fordi de afslører enten noget der er sket, eller noget der vil ske, man er bare ikke helt sikker på hvad.
Filmen er spændende, men der er desværre ikke så meget nytænkning, så man har en ret god ide om hvordan filmen udarter sig.
Skuespillerpræstationerne er ikke fremragende, men er udmærkede omend lidt rutineprægede.
Jeg var ved at give filmen 4 stjerner, men nøjes med 3 pga. forudsigeligheden.
