Skriv en kommentar
Erindring om mine bedrøvelige ludere ligner et rigtigt epos i sin kolorerede tilgang til den mexicanske forfatter Gabriel Garcia Marques's kontroversielle forlæg.
Filmen består af elegiske sidespring, hvor den 90-årige El Sabio husker tilbage til, da han som 12-årig blev introduceret til lillebyens bordel, hvilket hurtigt førte til et langt liv med begæret og lysten som styrepind. Han har tilbragt næsten hele sit liv som ungkarl, fordi han som barn forgudede sin mor i en sådan grad, at han ikke kunne knytte bånd til andre kvinder efter hendes død. El Sabio har altid være en enspænder, og har aldrig oplevet kærligheden før han introduceres til glædespigen Delgadina, der pludseligt bliver drivkraften i El Sabioes efterår.
Erindring om mine bedrøvelige ludere diskuterer ældre menneskers seksuelle rettigheder, men bliver også en noget uspecificeret og sløset meditation over det ofte kontrapunktiske forhold mellem kærlighed og lyst. Igennem filmens snildt naive tone, præsenteres vi således for El Sabios mange kvindelige ofre, der alle elsker manden, men hvis kærlighed gentagent må underlægge sig hans mange ophold på byens bordel. Tematikken er relevant nok i forhold til den vestlige verdens tabuiserede forestillinger om ældre mænd og deres sengeaktiviteter.
Filmens (og romanens) fasttømrede tro på at kærligheden vil ramme selv den mest indædte modstander, og forføre vedkommende i en sådan grad, at hans lyster synes underordnede, må være rendyrket feel-good overfor den ældre tilskuer (og måske også overfor den aldrende danske auteur Henning Carlsen selv?). El Sabio har overgået sine kødelige lyster igennem kærligheden, og dette er filmens centrale pointe – at al kødelighed går længere tilbage end til det første kys, den første berøring, og også kan indebære ord, skjulte tilnærmelser og ren ufysisk forelskelse.
Romanen var ved udgivelsen kontroversiel, da den blev anklaget for at romantisere prostitution og lige netop håndhæve, at den prostituerede Delgadina IKKE blev forelsket i El Sabio, men snarere oplevede en slags afhængighed grundet hans økonomiske position. Filmen gemmer denne problematik fint væk bag et lag af varme, sanselighed og ikke mindst masser af kærlighed til filmen, til kvinderne og til Mexico.
Erindring om mine bedrøvelige ludere er en lille film om at genfinde kærligheden, når den allerlængst væk – en både velskrevet, til tider vittig (Geraldine Chaplin brillerer som bordelmutter) og tragisk requiem over en glemt kærlighed, men altid vedligeholdt kødelighed.
