Umiddelbart ser livet lyst ud for smukke Frances (Diana Lane). Hun er en respekteret litteraturkritiker og en dygtig lærer. Hun er ved at få gang i en karriere som forfatter, har gode venner og en mand som elsker hende. Men så ramler det hele.
Manden har aldrig elsket Frances. Han er hende utro og flytter sammen med sin nye kæreste. Til gengæld flytter Frances ind i en møbleret lejlighed i kompleks af skilsmisseramte. Naboen græder hele tiden, men behersker gråden, hvis man banker på væggen.
Et år senere bor Francis stadig mellem de ulykkelige. Hendes lesbiske veninde, Patti, er bekymret over, at Frances ikke kommer videre. Modvilligt tager Frances imod venindens tilbud om en bøsse/lesbisk tur til Toscana. Her forelsker Frances sig i et faldfærdigt 300 år gammelt hus. Hun får en lokal entreprenør til at sætte huset i stand, og bliver snart gode venner med hans tre polske medarbejdere og en række lokale i byen. Huset i Toscana bliver rammen om, hvordan Frances kaster fortiden af sig og får livet tilbage.
I ”Italiensk for Begyndere” fandt ensomme også kærligheden i Italien. Et Hus i Toscana trækker på en række italienske klichere: varme storfamilie som spiser hjemmelavet mad på hvide due. Flirtende italienske don´er. Smukke tårne og springvand på torvet som bugner af blomster, madvarer og livlige kunder. Og frustrere amerikanske kvinder som finder livslysten igen i Italien. Det er banalt -men det virker.
Diana Lane spiller indlevende forfatteren som mangler mod, men som bliver ved med at sige ja til det overraskende. Ja til det hun frygter, og ja til smertefulde erfaringer. Raoul Bova spiller den italienske loverboy med dybde og charme. Og Toscana kan gøre selv det mest knudrede hjerte mere åbent.