Skriv en kommentar
Orin Boyd (Steven Seagal) er en politimand der går sine egne veje, og det gør ham ikke særlig populær blandt hans chefer. En dag redder Boyd ene mand vicepræsidentens liv, men da Boyd ikke fulgte de ordrer der ellers forelå fra Secret Service bliver han flyttet til Detroits hårdest belastede politidistrikt.
Boyd har det som sagt med at gå sine egne veje, og det gør han så sandelig også. Han bryder ind i en narkohandel og ender med at arrestere en mistænkt, som senere skal vise sig at være en anden politimand på job. Det sender Boyd lige direkte ned som færdselsbetjent. Det passer ham ikke, og en dag der bliver stjålet 50 kg heroin får Boyd færten af at der er noget i gære, og at det sikkert er korrupte betjente der står bag. Hans chef Annette Mulcahy (Jill Hennessy) sætter ham derfor til at efterforske sagen.
Den eneste der har mulighed for at aftage så stor en mængde heroin er Latrell Walker (DMX), som sammen med vennen T.K. (Anthony Anderson) fører sig frem i Detroit. Latrell har en påfaldende ren straffeattest, og Boyd vælger derfor at gå efter ham. Men Boyd bliver overrasket. For selv om alt tyder på at Latrell er manden der står bag det hele, viser det sig hurtigt at han har en ganske bestemt bagtanke med hans handlinger. Bagtanker som Boyd ikke umiddelbart kan gennemskue.
Spørgsmålet er om du kan gennemskue det – jeg vil i hvert fald ikke fortælle dig mere om handlingen her, men overlade det til dig selv at finde ud af det. ”Exit Wounds” er en typisk Steven Seagal film. Dermed mener jeg at der er de sædvanlige kampscener i filmen, og at der er den mængde action der hører hjemme i en Seagal-film.
Steven Seagal spiller naturligvis hovedrollen i denne film, og eftersom det en typisk Seagal-film kan jeg kun sige at Seagal leverer den sædvanlige vare. Action og slåskampe i en lang stribe. Lad mig dog med det samme slå fast, at ”Exit Wounds” er en del bedre end de seneste Seagal-film. Han spiller den pligtopfyldende politimand der er modstander af al den korruption der er i korpset. En typisk rolle til Seagal, som da også spiller rollen som man kunne forvente.
DMX er en dejlig oplevelse i rollen som Latrell Walker. Han leverer en flot præstation, og selvom han så sandelig også er god for en slåskamp eller to giver han alligevel et flot modspil til Seagal. Han formår at give et andet syn på handlingen end man umiddelbart forventer af hans rolle, og det synes jeg er godt. Det er med til at give en ellers noget forudsigelig film en anden vinkel. Det kræver noget af DMX at skulle levere den del af filmen, men jeg synes han klarer det flot.
Tom Arnold spiller en tv-mand Boyd møder til noget gruppeterapi. Han spiller også fantastisk godt, og giver filmen den sjove drejning, som gør at filmen er til at holde ud at se på. Derudover er jeg nødt til at nævne Anthony Anderson, som spiller Latrells ven T.K. i filmen. Han er bestemt også med til at gøre filmen seværdig. Han er medvirkende til at give filmen den sjove drejning jeg nævnte før.
Instruktionen er lagt i hænderne på Andrzej Bartkowiak. Det er kun hans anden film som instuktør, debuten var ”Romeo Must Die”, og man må sige at han holder sig til action-genren. ”Exit Wounds” er godt instrueret, og han har en formidabel måde at fortælle historien på. Jeg glæder mig til at se om hr. Bartkowiak kan holde denne linie fremover.
”Exit Wounds” er en god actionfilm, men den lider lidt under at være en typisk Seagal-film. Han har det med at tage roller hvor han får mulighed for at prædike en smule moral, og denne film er ikke anderledes på det område.
