Skriv en kommentar
”Fame” er historien om unge menneskers håb om at komme ind på New York City’s high school, hvor der bliver undervist i at danse, optræde og spille musik. Noget de fleste går og drømmer om på et eller andet tidspunkt. Vi følger de, der når gennem nåleøjet og aner chancen for at blive til noget stort indenfor showbuisness. Det er dog ikke en dans på roser og vi bliver taget med bag personernes facader og oplever hvor svært det er at være ung, hvis man ikke har meget andet end sit talent at gøre godt med.
Coco Hernandez (spillet af Irene Cara) har det største talent blandt skuespiller- og sangeleverne, men hun må indse at man ikke skal stole på alle der roser hendes talent. Ralph Garcey (spillet af Barry Miller) kæmper med sit image som den fattige dreng. Tanken om hans afdøde helt, Freddie Prinze, og den hændelse han 5-årige lillesøster er ude for, knækker ham følelsmæssigt. Og så er der Doris Finsecker (spiller af Maureen Teefy), der er en middelmådig, stille pige der behøver en plads på skolen fordi det er gratis og hendes mor ikke har råd til andet.
I kølvandet på alle de mange tv-shows med unge, håbefulde mennesker der vil prøve lykken som popstjerne, er det befriende at filmen ”Fame” kan komme tilbage og vise hvad der skal til. Blod, sved og tårer. Drømmen om et liv som danser, musiker eller skuespiller er ikke lige ud af landevejen. Det er der flere beviser på i filmen. Hudløst ærlige scener med misbrug af de unge menneskers talent. Men drama er ikke det eneste. Humor og kærlighed, ”Fame” spiller på alle tangenter.
Soundtracket til filmen er næsten et kapitel for sig. På trods af de 23 år filmen har på bagen, bliver det ikke pinligt og sangene bærer fint filmen hele vejen igennem.
Så kan ”Fame” holde distancen? Ja, helt sikkert!
