Skriv en kommentar
Den gakkede Familien Addams startede som en tegneseriestribe i The New Yorker tilbage i 1930’erne. I Danmark kender vi dem nok mest fra to spillefilm fra 90’erne - historien om den meget mærkelige familie forklædt som skræmmende Halloween karakter. Nu har tiden så kommet til en animeret opgave af den skøre familie i håb på at få tiltrukket nogle børn ind i biffen til Halloween.
Den skøre familie
Ægteparret Gomez og Morticia Addams bor sammen med deres to børn, Wednesday og Pugsley. Huset er næsten faldefærdigt, dystert og knirkende, men det er stadig et godt hjem for den skøre familie. Snart får de besøg fra hele deres familie i forbindelse med Pugsleys konfirmationsritual ”Sabre Mazurka”. Samtidig vælger Wednesday er blive rebelsk, da hun starter i en normal skole og får sig en normal veninde. Men den rigtige farer lurer nede i byen, hvor den snobbede designer, Margaux vil gøre hvad som helst på at få familien Addams hus ryddet af vejen.
Familien hvem?
Hvis man ikke kender til Familien Addams konceptet i forvejen, bliver man nok lidt forvirret. Ikke fordi filmen er svær at følge med, men man kommer aldrig rigtig til at forstå Familien Addams som de ikoniske karakterer, de nu engang er. Selvom de får smidt en masse jokes og slapstick humor ind, så falder det hurtigt på jorden, og det hele bliver ret fladt og kedeligt. Ditte Hansen er så ment sjov som den snobbede designer, Margaux, fordi karakteren er så langt ud latterlig. Til gengæld formår filmen ikke komme i nærheden af en ægte animationsklassiske man vil se år efter år til Halloween.
Klichéfyldt og irriterende
Man føler virkelig for familien. Det er den klassiske fortælling om, hvad det vil siges at være anderledes og ikke bliver accepteret. Det falder dog også hurtigt fra hinanden med en meget klichéfyldt beretning, om at vi skal acceptere hinanden, som vi er og acceptere vores forskelligheder. Der er desværre ikke så meget at komme efter i denne film. Animationen kunne have været meget bedre og karaktererne skulle have haft meget mere plads til at udfolde sig. I stedet får vi en masse usjove jokes klistret med klichéer. Lidt tarveligt, når man tænker på, det er en meget ikonisk familie.
”Familien Addams” formår hverken at være sjov eller uhyggelig og det hele kommer til at fremstå irriterende og unødvendigt. Tematikken og moralen er sådan set god og vigtig, men den bliver fortalt på den mest klichéfyldte måde, og det er bare ikke godt nok.
