Skriv en kommentar
Sami Saif bor sammen med sin kæreste i en store boligblok i Brøndby. Varmedissen er ved at brede sig, og Sami står overfor at skulle kontakte sin far, et brændende ønske han har gået med i lang tid. Men Ohie må hele tiden holde motivationen oppe for Sami, frygten for endnu engang at blive afvist lurer måske et eller andet sted. De tager sammen ind til folkeregistret, der lidt utroligt er istand til at skaffe oplysninger, om hvor faderen bor, og at finde telefonnumre. Nu er det hele ligesom lagt ud foran Sami, hvilket gør at det nu står og hviler på ham selv, og det press synes at tynge. Modet kommer dog tilbage, og en dag ringer han til Yemen. Han får først fat et lufthavnsselskab, idet faderen var pilot. De henviser ham til faderen. Det viser sig at være Samis farbror. Sami udgiver sig for at være en kollega til faderen. Han får nu et nyt nummer, hvor faderen bor. Dennegang får han fat i en fætter, der efter lidt tid gennemskuer Sami, og hans historie. Fætteren er klar over at det er Sami. Men pludselig af en eller anden mærkelig årsag kender han ikke noget til Sami eller hans fader, hvilket virker absurd. Det er som om at Samis fader står vedsiden af fæteren og giver ham instrukser. Samtalen afbrydes. Sami er helt nede, ved ikke sine levende råd. Han ringer da til farbroen igen, og fortæller at han gerne vil komme ned for at besøge dem. Det bliver farbroren tydeligt meget glad for.
Sami og Phie gør sig klar til at pakke. Det hele virker uoverskueligt, måske også at hele filmen går i vasken.
Ankomst til Yemen. De bliver afhentet i lufthavnen af endnu en fætter, der ligesom prøver at spørge Sami ud og få en forklaring. Det viser sig at Sami´s storebror Thomas er død, har begået selvmord, og at moren er alkoholiker. Men Sami vil kun opsøge sin fader af nysgerrighed, han hverken hader ham eller elsker ham, siger han. Fætteren kører Sami & Phie ud til en af Samis brødre, Walid Khalil. Han er parykbærer og en særdeles populær yemistisk popsanger. De falder utroligt hurtigt i hak, og bliver følelsesladet overfor hinanden. Her synes Sami at genfinde en del af sig selv og alt det der er blevet tabt undervejs.
En smuk fortalt dokumentarfilm, det tager filmiske scener i brug, sådan til tider virker som en spillefilm. Den har dog en noget svag start, og fanger først fra telefonsamtalerne til Yemen, derefter går det flydende, og ægtheden specielt i Khalil adfærd, giver filmen et smukt perspektiv. Kan varmt anbefales.
