Skriv en kommentar
I totalt kaos bliver en zebra efterladt af et cirkus. Snart bliver han samlet op af den enlige far Norman, som vælger at beholde zebraen, der snart bliver døbt Striber af Normans teenagedatter Janni. Striber vokser op på bondegården i Kentucky i den tro, at han er en hest, og hans største drøm er en dag at deltage i hestevæddeløbet Kentucky Open. Striber bliver opdraget af ponyen Tucker og geden Fie og bliver snart venner med hele bondegårdens dyr. I et desperat forsøg på at deltage i hestevæddeløbet lokker Striber Janni til at afprøve ham, men den korrupte Clara og hendes veltrænede heste gør alt for at stoppe Striber.
Fartstriber er en uskyldig blanding af Seabiscuit og Babe – Den Kække Gris, og kan derfor passende blive kaldt for Seabiscuit – Den kække Zebra. Det er stort set en vellykket børnefilm fyldt med pruttevittigheder og enkel morale, samtidig forsøger den også at holde voksne underholdt med utallige referencer til film som The Godfather, Scarface, Star Wars, Rocky IV osv. Ved at jonglere med disse to tunge bolde samtidig fejler den meget i sin spilletid, for en film med et så enkelt emne og humor burde ikke vare længere end 90 minutter, men det bliver overskredet med et kvarter, og det betyder utroligt meget for filmens momentum. Underholdende er den, men de sidste 20 minutters tid sidder man altså bare og venter på at filmen slutter, for vi ved jo godt alle hvor det hele ender, og selvom man nok gør det hele filmen igennem, er det først i slutningen man bliver godt irriteret på helheden.
Frederik Du Chau har før instrueret tegnefilmen Quest For Camelot, men dette er hans første live-action film. Egentlig instruerer han ganske glimrende, og man kan kun respektere arbejdet i at bruge rigtige zebraer til rollen som Striber, for de er jo som bekendt ikke særligt medgørlige. Jeg så her den danske udgave, så om selve effekten med dyrenes stemmer virker overbevisende i originaludgave er svært at sige, men mundbevægelserne passer selvfølgelig ikke særligt godt i den danske version.... specielt ikke når det er rigtige skuespillere. Effekterne er ganske morsomme og de 2 fluer er fin CGI.
De danske stemmer er faktisk ikke så gode som man ellers skulle tro. De har ellers fået fat i mange kendte, men få af dem skiller sig ud. Ole Lemmeke og Dick Kaysø er 2 jeg kun kan beundre, for de har et kanon stemmeleje. Derimod er vores hovedperson fået stemme af Allan Hyde, som oftest grænser sig til det ekstremt irriterende. Børn kan selvfølgelig se bort fra denne fejl, men som anmelder kan man kun blive generet. Ellers har vi både Martin Brygmann (der ellers plejer at være god), Peter Frödin, Jokeren og Christine Milton men de er alle alt for anonyme og skiller sig overhovedet ikke ud fra mængden.
Fartstriber er en film dine børn vil elske, for den er fyldt med den slags humor børn nu elsker og en morale de kan forstå. Som voksen er man da også godt underholdt hele vejen igennem, men man kan ikke lade være med at tænke på at det hele er set før og bedre, og specielt det at filmen er for lang i forhold til det den er, er en kritisk fejl i børnefilm som desværre ses oftere og oftere. Man tilgiver filmen dens fejl pga. underholdningsværdien, men den er hurtigt glemt igen, og det er det.
